Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet det' godt
 

 

det' godt

I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme fornemmelsen af blankversenes talesprogsnære rytme noterer jeg dem således: det’, nu’, der’ og du’. Nogle synes at det er forkert. De henholder sig til § 6.7 i retskrivningsreglerne hvor der ikke gives eksempler på at to ord kan trækkes sammen på denne måde, og mener at det underkender mine argumenter, nemlig at der er talesprogsnær rytme i versemålet, at Shakespeare selv forkortede, fx it is til it’s, og at i alt fald det’ og der’ allerede er i brug både i nudanske litterære tekster og i reklamesprog når det gælder om at gengive talt sprog. Hvad mener Dansk Sprognævn?
af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet, 2009/2, 01.06.2009.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme fornemmelsen af blankversenes talesprogsnære rytme noterer jeg dem således: det’, nu’, der’ og du’. Nogle synes at det er forkert. De henholder sig til § 6.7 i retskrivningsreglerne hvor der ikke gives eksempler på at to ord kan trækkes sammen på denne måde, og mener at det underkender mine argumenter, nemlig at der er talesprogsnær rytme i versemålet, at Shakespeare selv forkortede, fx it is til it’s, og at i alt fald det’ og der’ allerede er i brug både i nudanske litterære tekster og i reklamesprog når det gælder om at gengive talt sprog. Hvad mener Dansk Sprognævn?

UdråbstegnSvar:

Dine kritikere har ret i at der i retskrivningsreglerne ikke findes eksempler på at apostrof er anvendt ved udeladelse af hele ord, og det ville da også være uacceptabelt i normal prosa. Men Hamlet er skrevet på blankvers, dvs. med tryk på hver anden stavelse (de lige stavelser), og sproget er i mange henseender talesprogsnært. Shakespeare brugte apostroffer for at gengive udtalen på en måde der tilnærmer den naturlige tale til versemålet, som det ses i følgende eksempler fra åbningsscenen i Hamlet:

'Tis now struck twelve; get thee to bed, Francisco. ...

Tush, tush, 'twill not appear. ...

Let's do't, I pray. ...

What, has this thing appear'd again to-night? ...

What art thou that usurp'st this time of night ...

På dansk har vi, ligesom på engelsk, en stærk reduktion af de tryksvage stavelser, selv i ret distinkt sammenhængende tale. I forbindelser med ord der ender på kort vokal efterfulgt af tryksvagt er – dvs. den type der er på spil her – betyder det at er’et ikke udtales som en selvstændig stavelse, men viser sig som en forlængelse af den foregående vokal: Det er godt udtales [de· gåd], og det kan vist kun gengives i skriften ved hjælp af en apostrof, der jo viser at der er udeladt noget for at gengive udtalen: Det’ godt.

Derfor giver det i denne sammenhæng god mening at bruge apostrof, og den bør ikke afvises som ukorrekt, selv om der ikke er medtaget eksempler på denne brug i retskrivningsreglerne.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.03.2015.