Svar fra Sprognævnet

"bedler" og "belder": Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
ad pkt. 1: I fx referater bruger man ordet ad når man henviser til de forskellige punkter. Skal ad skrives med stort eller lille, fx Ad pkt. 1 eller ad pkt. 1? Og er ordet en forkortelse eller hvad?
adverbialer med el. uden -t: Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afart af menneskeheden: Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. Jeg har ikke rigtigt kunnet forstå reaktionerne. Jeg selv ville ikke blive det mindste fornærmet hvis journalister blev betegnet som en afart af menneskeheden.Er afart af menneskeheden et nedsættende udtryk? I bekræftende fald vil jeg gerne vide om det er »venligt«, mildt, stærkt eller groft nedsættende.
afgør: Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
afgør el. afgører: Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
afspin el. afspind: Min chef har deltaget i et møde hvor ordet afspin(d) pludselig blev det store diskussionsemne. Ordet var anvendt i en sætning af typen X er et afspin(d) af Y, og mit gæt er at der er tale om en noget uheldig oversættelse af det engelske spin-off . Diskussionen drejede sig dog om stavemåden, nærmere bestemt om afspin(d) staves med eller uden d. Kan Sprognævnet hjælpe?
afstikkende imperativer: Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
agro: Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?
agurketid: Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
akvarium: Jeg ser i en avisartikel om den nye Retskrivningsordbog at akvarie hedder akvarium. I daglig tale og i mine annoncer kalder vi et akvarie for et akvarie. En god ven af mig har ofte kritiseret mig når det i mine annoncer hed »NYT AKVARIE«, men jeg kan ikke forestille mig »et nyt akvarium« eller »akvariumshandler« eller »akvariumsfisk« eller »akvariumsudstilling«. Skulle I ikke få fjernet det latinske islæt?
alfabetiseret: Hvad er det modsatte af en analfabet?
andengenerationsindvandrer: Hvordan skrives forkortelsen for andengenerationsindvandrer?
ansat i el. på el. ved: Hedder det ansat i, på eller ved en institution eller en virksomhed?
appelsinfri: Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
arbejdsgruppe og projektgruppe: Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så drøftet hvad ordet projektgruppe dækker, idet ordet arbejdsgruppe også kom ind i billedet.Flertallets umiddelbare mening er at en projektgruppe har et klart fastsat kommissorium og et ubestemt mål, mens en arbejdsgruppe også har et klart fastsat kommissorium (måske endda mere klart end en projektgruppes!) og et bestemt mål.Vi vil gerne høre om Sprognævnet har taget stilling til en definition af begreberne projektgruppe og arbejdsgruppe.
arbejdskollega: Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
armenier el. armener: For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. Tidligere hed det konsekvent armeniere og armenisk, og det svarer til de andre europæiske sprog. Retskrivningsordbogen fra 1986 har armenier, men armensk. Er det ikke inkonsekvent? Jeg synes de forkortede former uden i er en svækkelse af ordene og deres sammenhæng med hovedordet Armenien. Kan det oplyses hvad der er motiveringen for at man har forkortet tillægsformen?
artist: I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
auto: Hvordan deles ordet auto?
bagstræverisk el. bagstræberisk: For nylig stødte jeg på stavemåden bagstræverisk - med v. Jeg slog efter i Retskrivningsordbogen på nettet og opdagede til min store overraskelse at man faktisk godt må skrive sådan! Jeg har da altid både sagt og skrevet bagstræberisk - med b. Hvornår og hvorfor er stavemåden bagstræverisk blevet indført?
bedstefar og bedstemor: En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bekræfte el. bekræftige: Hedder det bekræfte eller bekræftige?
betegnelse for dette årti (2000-2009): Vi har lige været i 90'erne. Hvad hedder det årti vi er i nu?
bilen er sjov at køre i: Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger: Skal science fiction film skrives i tre ord?
bindestreg i sammensætninger med forkortelser: Kan man skrive email som her - uden bindestreg? Og hvordan skrives emailadresse?
blind passager el. blindpassager: I Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn har jeg fundet ordet blindpassager, men hedder det ikke en blind passager (i to ord)?
brugen af ordene spedalskhed og lepra: Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget problem i det?
Bukke Bruse: Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?
bøjning i præsens og imperativ pluralis: Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og danser og klapper i eders små hænder". Eksempler på det andet: "Vi lytte og høre". Begge former optræder udpræget i salmer og kan give mange misforståelser for nutidsbørn og -unge.
bøttekort: I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, men det har jeg ikke, og i boghandlerne ved de godt hvad bøttekort er. Kan Dansk Sprognævn bekræfte at ordet findes?
catalansk, catalonsk, catalonisk: I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse tekster er dette dog uhensigtsmæssigt, især når der er tale om mindretalssprog og -kulturer.Vi benytter derfor i mange tekster Catalonien i stedet for Cataluña samt navneordet catalonier og tillægsordet catalansk (jf. Retskrivningsordbogen). Dette giver dog anledning til problemer da danske opslagsværker i flæng benytter andre former. Det hedder tilsyneladende altid De Catalonske Bjerge, mens indbyggerne både betegnes cataloniere og catalanere, og selv tillægsordet catalonisk har sneget sig ind.Den geografiske betegnelse kunne få en til at tro at der, hvad tillægsordet angår, skelnes mellem sprog (catalansk) og andet (catalonsk, catalonisk). En sådan skelnen fremgår ikke af Retskrivningsordbogen, men folk bruger spontant de andre former. Hvad mener Sprognævnet?
computationel: Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge det engelske udtryk computational plus en forklaring, idet der mig bekendt ikke findes et bedre alternativ på dansk. Computational neuroscience er en gren af neurovidenskaben som søger at forklare nervesystemets virkemåde ved at opstille matematisk-fysiske og systemteoretiske modeller. Ordet computational har i denne sammenhæng intet med computer at gøre, og derfor dækker computerbaseret neurovidenskab ikke begrebet.
CVR el. cvr: Skrives forkortelsen CVR, som i fx CVR-nummer, med små eller store bogstaver?
danskmarokkaner el. marokkanskdansker: Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er jo en der først havde dansk statsborgerskab og derefter fik amerikansk. Kan Dansk Sprognævn ikke belære journalisterne om hvordan det skal være?
datoer: I mange edb-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?
de danske tal; halvtreds: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
deltog han på el. i messen: Hedder det i eller på en messe?
de mellemste tæer: Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre mellemste tæer egentlig?
den første (og) den bedste: Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
den hellige grav er velforvaret: Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. Er det korrekt?
dens/dets el. sin/sit: Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit hyppigt brugt henvisende til organisationer. Er det rigtigt, eller skal man henvise med dens/dets?
der el. som: Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme gælder efter lærere, deltagere osv.
det er bare kanon!: Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu begyndt at benytte ordet mere og mere i deres sprog, men det har også vundet indpas i andre dele af pressen. Jeg mener at kanon i den omtalte forbindelse ikke er dansk, men derimod slang.
det gode er det bedstes fjende: Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan skal ordsproget fortolkes?
det kan jeg ikke have: Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
det modsatte af tørstig: Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?
det må jeg give ham!: Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. Findes udtrykket ikke? Og er det må jeg give ham i øvrigt en anglicisme?
det seneste skrig: I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
dufte el. lugte: Kan man bruge dufte i en sætning som hun dufter til blomsterne? Eller skal det være lugte?
dåb i flertal
dårlig: Er det ved at forsvinde? Det vil jeg dårligt kunne acceptere, specielt når det sker i Nyt fra Sprognævnet: En privatperson der sælger et eller andet, vil .. dårlig kunne betegne køberen som kunde (1997/3, s. 12) .
EAN el. ean: Skrives forkortelsen EAN, som i fx EAN-nummer, med små eller store bogstaver?
eksklusiv(e) og inklusiv(e): Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen var inkluderet, ville det så hedde inklusiv eller inklusive moms?
ekspandat: Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
element el. batteri: Min kollega og jeg diskuterer ofte sproglige spørgsmål, og nu er vi kommet i tvivl om der er forskel på et element og et batteri. Det vil glæde os meget hvis Dansk Sprognævn vil svare på det.
elske: Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
en eller et battle: Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
en eller et nem-id: Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at logge på skat.dk skal du anvende dit/din nem-id”. Hvad siger Dansk Sprognævn?
en kompliment el. et kompliment: Jeg har lært at man skal skrive en kompliment, men ret ofte støder jeg på skrivemåden et kompliment. Hvad er rigtigt?
en om´er el. en ommer: I en ølreklame på tv bliver en uduelig reklamemand gang på gang sat på plads af sin chef med ordene Det er en OM'er. Der er i hvert fald sådan der står på skærmen, men er det egentlig den korrekte stavemåde?
en søsken: Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), og det betyder vel at det (kun) er et flertalsord. Men hvad hedder så "én søsk...." i en tekst om børn i al almindelighed?
ental el. flertal: Hedder det: Bilforhandleren havde kun én slags biler eller Bilforhandleren havde kun én slags bil?
er sprognævnsdefinitioner officielle: Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
e-sport: Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet defineret.
et el. to ord; i dag: Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
et el. to ord; internetadgang: Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?
et el. to ord; over for: Hvad er rigtigt? Hedder det Kom indenfor og få en kop kaffe eller Kom inden for og få en kop kaffe?
et stykke vådt sæbe: Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?
fager/favr: På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når det bruges i salmebogen, fx hos Ingemann ”Nu titte til hinanden de favre blomster små”, ”Gennem de favre riger på jorden”. Skyldes det digterens rent personlige måde at stave på?
fillodej: Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej - ja, hvordan skal det staves på dansk?
findes iværksætteri: Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da iværksætteri ikke er et officielt anerkendt ord. Det undrer os da det er vores opfattelse at ordet bruges af mange og i mange sammenhænge, og at det har været tilfældet i en årrække. Et enkelt opslag på Google bekræfter dette. Økonomi- og Erhvervsministeriet er selv flittig bruger af ordet i publikationer, taler m.v. og ville derfor finde det hensigtsmæssigt hvis ordet iværksætteri kunne blive et af Dansk Sprognævn anerkendt dansk ord. I øvrigt har Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, oplyst at iværksætteri kommer med i netudgaven af Den Danske Ordbog senere på året, og dermed må ordet da findes.
flegne og flejne: I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer det egentlig af, og er det bare os der bruger det? Jeg er også i tvivl om stavemåden.
flere end el. mere end: Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger: Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen Jeg har svaret på flere/mere end 35 spørgsmål i dag
flertal af qivittoq: Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?
flødebolle: Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i - de andre med æggehvide er negerboller. Men efterhånden roder man alting sammen.
fordi at: Er det korrekt at sige fordi at?
for el. foer: Hvordan skrives ordet [fo'r] når det bruges om fx foret i en frakke. Skrives det med oe, foer, eller kun med o, for?
forfordele: Ifølge de tilgængelige ordbøger bliver en person forfordelt når han modtager mindre end andre. Men nu har jeg hørt at man med Sprognævnets velsignelse kan blive forfordelt ved at modtage mere end andre. Jeg beder Dem venligst oplyse om det er korrekt at Sprognævnet har anbefalet/godkendt den nye betydning af forfordele.
forhåbentligvis: Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
forkortelser for foreninger: Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg må indrømme at jeg ikke ser logikken i G/F.
forkvinde forligskvinde: Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min mening er der i vort sprog en række betegnelser, hvor den ene del af ordet ganske vist er mand eller herre, men som nu om dage ikke har relation til køn, fx mandskab, mandsopdækning, i mands minde og bygherre. Konsekvensen af Sprognævnets godkendelse, som formentlig er sket i et misforstået ønske om ligestilling af kønnene, må være at f.eks. en kvindelig vognmand tituleres vognkvinde og en kvindelig matros søkvinde. Og fru Jensen, der som forkvinde lige har holdt kvindetal over medlemmerne i husmoderforeningen, må vel også kunne miste damedømmet over sin bil, fordi hun vil undgå at påkøre en dameløs kat? Det har hun ikke gjort i kvindes minde.
forrige: På min arbejdsplads er vi en del der mener at forrige år er for 2 år siden, andre mener at forrige år er året før det år vi er i. Hvem har ret?
fra...til: Når man ansøger om at adoptere et udenlandsk barn, skal man angive hvilken aldersgruppe man ønsker barnet skal tilhøre. Vi søgte om et barn 0-4 år og mente at det betød 'et barn op til 5 år'. Er det rigtigt
fri(t) internet: På S-togene i København reklameres der med Fri internet, men skulle det ikke have været Frit internet? Det hedder jo et internet.
frossen el. frosset: Hedder det en frosset kylling eller en frossen kylling?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene: Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ned i en fryser el.lign.
funktionalitet: Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads - inden for edb-branchen - oplever at ordet hyppigt bruges - og tilsyneladende ukritisk og ubevidst. Konkret forestiller jeg mig at ordet virkemåde i vid udstrækning dækker det der menes med det nye ord funktionalitet, men det vil være interessant for mig at vide hvad I mener herom.
får og bukke: I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene eller bukkene?
ganske vist: Jeg har boet i udlandet en del år, men har søgt at holde mit danske ved lige, og jeg var ked af at jeg var den eneste deltager i en oversættelsesøvelse der fandt placeringen af ganske vist en anelse forkert i følgende sætning oversat fra engelsk: Det kunne ingen ganske vist se dagen derpå. Jeg ville have oversat den ukendte originaltekst til: Det var der ganske vist ingen der kunne se dagen derpå.
genitiv: Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. Hvad er det korrekte?
gennem el. igennem: Hedder det han faldt gennem isen eller han faldt igennem isen?
gentagen eller gentagende: Jeg har en tekst hvor der står at ”.. at hunden ved gentagen og vedvarende gøen forstyrrer ..”. Kan gentagen her staves gentagne eller gentagende (og dermed blive parallelt med vedvarende), eller skal det være gentagen?
gladelig el. gladeligt: Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?
god el. godt: Fra en tysk indvandrer der har lært dansk i halvandet år, har vi fået følgende spørgsmål: I tysk har biord som afledes af tillægsord, ingen endelse og ligner derved tillægsordet i prædikativ form. I dansk har biord som afledes af tillægsord, endelsen -t og ligner derved tillægsordet i intetkønsform. Men hvorfor hedder det så: Det lyder godt, men: Musikken lyder god og Huset ser godt ud, men: Din jakke ser god ud? I alle eksemplerne drejer det sig jo om biord.
god kritik: Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således ikke være god. Man kan derimod tale om en god anmeldelse.
godt og vel et år: Hvad betyder godt og vel et år? Mere eller mindre end et år?
GPS eller gps: Skrives forkortelserne gps og lcd(-skærm, -display) med store eller små bogstaver?
gravensten: I Visen om Gammel Strand lyder en linje sådan: og ingen andre piger rækker mig en gravensten, med et smil som det man får ved Gammel Strand. Skulle gravensten ikke have været skrevet med stort begyndelsesbogstav? Det er vel et navn og ikke bare en betegnelse som fx æble.

Til de 100 næste » 1 2 3 4

Mine værktøjer

Sektion

Svar fra Sprognævnet

RÅD OG REGLER

Genitiv - ejefald

TEMAER

Ordenes oprindelse

LEG OG LÆR

Gæt de nye ords årti

LINKS

Opslagsværker og ordbøger