Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme 4-0 til svensk sprog
 

 

4-0 til svensk sprog

af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007

4-0 til svensk sprog

Med 42.000 tilskuere på lægterne mødtes Danmark og Sverige i EM-kvalen sidste lørdag. Efter et træningspas forinden forlød det, at det havde været mere stolpe ud end stolpe ind for Jon Dahl Tomasson, men han fandt alligevel vej til de svenske netmasker sammen med Daniel Agger og Leon Andreasen. Tre smukke danske mål sammenlignet med de tre svenske foræringsmål. Forfærdeligt, at en enkelt idiot – eller to – skulle spolere festen til sidst.

I denne tekst gemmer der sig fire sportsudtryk, der er indlånt i dansk fra netop svensk og derefter udbredt i dansk sportssprog. Det er svecismer, dvs. oprindelig svenske ord eller udtryk, der optræder i et andet sprog, her dansk.

Udtrykket på lægterne ’på tilskuerpladserne på et stadion’ er kalkeret fra det svenske på läktarna med samme betydning. Det svenske ord läktare betyder egentlig ’forhøjning i et større forsamlingslokale’ og er dannet ud fra middelalderlatinens lectorium ’forhøjning i kirken til skriftlæsning’; det latinske ord lectio betyder ’læsning’. Dansk har ikke et tilsvarende ord, men sprogbrugerne har omtolket det svenske ord läktarna i sportsudtrykket til det danske ord lægterne, idet de altså forestiller sig, at tilskuerpladsernes underlag eller bænkerader kunne bestå af lægter. På lægterne er indlånt i begyndelsen af 1980’erne.

Ordet kval i teksten ovenfor betyder ’kvalifikationsturnering’, og kval er en kortform af dette ord, brugt i sportsjargon. Det stammer antagelig fra svensk og er indlånt i dansk i begyndelsen af 1990’erne. Ordet ligner nogle andre kortformer af sportsord, der kan stamme fra svensk, f.eks. diske ’diskvalificere’ og prof ’professionel’.

Ordet træningspas ’træningsomgang, træningsrunde’ har som andetled ordet pas. På dansk kan pas ikke betyde ’omgang, runde’. Det kan pass derimod på svensk, mere præcist ’kortere periode beregnet til arbejde eller lignende’. Det tyder på, at det danske ord træningspas er indlånt fra svensk, formentlig i 1980’erne. Det er et praktisk ord at have til rådighed ved motionering og træning.

Udtrykkene stolpe ind og stolpe ud betegner den situation, hvor bolden rammer målstolpen og fortsætter enten ind i målet eller ud på banen igen, evt. ud over baglinjen. Forskellen er som bekendt afgørende for kampens videre forløb. Der er virkelig tale om de berømte små marginaler. Udtrykkene bruges derfor også om andre faser af spillet, ja endda i omtale af andre sportsgrene end dem med stolper på banen. Udtrykkenes konstruktion har ikke nogen parallel i dansk, men de indeholder i rækkefølge nøgleordene for de to væsentlige momenter i forløbet: 1) bolden rammer stolpen, 2) bolden går ind/ud. Stolpe ind og stolpe ud stammer fra svensk; de første forekomster i dansk er fra begyndelsen af 1990’erne.

I fuldt ornat

Richardt Heers fulgte tv-transmissionen af middagen i anledning af det svenske kongepars besøg i Danmark. Her hørte han speakeren sige: »Her kommer prins Henrik i fuldt ornat«, og han spørger nu: »Bruges ornat ikke kun om gejstlig klædedragt?«.

Ifølge Gyldendals Online Leksikon betyder ornat ’embedsdragt til brug ved højtidelige lejligheder, især brugt om gejstliges embedsdragt, f.eks. præstekjolen’. Så Richardt Heers har for så vidt ret. Men ornat bruges ofte spøgende i betydningen ’uniform eller kostume med tilhørende udstyr’, og i den brug er netop udtrykket i fuldt ornat almindeligt. Ordet ornat kommer af latin ornatus, som er afledt af udsagnsordet ornare ’udsmykke, pryde’.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.