Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Holde nogen stangen
 

 

Holde nogen stangen

af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008

Holde nogen stangen

De fleste kender udtrykket holde nogen (eller noget) stangen  ’holde stand mod nogen eller noget’, ’holde nogen eller noget på afstand’.

Agnes Sofie Madsen er kommet i tvivl om, hvordan stangen i dette udtryk udtales. Er det med stød, så det rimer på et navneord som klangen, eller er det uden stød, så det rimer på f.eks. fangen ?

Det er et godt spørgsmål, for man hører begge udtaler anvendt af normbevidste sprogbrugere. Ingen af udtalerne kan med sikkerhed siges at have størst prestige, men jeg har en vag fornemmelse af, at udtalen uden stød ville vinde en snæver pointsejr, hvis man uden at tillade brug af hjælpemidler stemte om, hvilken der skulle regnes for finest eller mest korrekt.

De to forskellige udtaler skyldes vist, at der er flere måder at tolke stangen på. Nogle opfatter ordet som bestemt form af navneordet stang – det er dem, der udtaler det med stød – hvorimod andre opfatter stangen som en tillægsform i fælleskøn af det stødløse udsagnsord stange. Ifølge den sidste analyse er nogen genstandsled for holde og stangen omsagnsled til genstandsleddet (objektsprædikat).

I ældre dansk fandtes udtrykket holde nogen stangen også i formerne holde stangen med eller til nogen og i ubestemt form holde stang med eller til nogen. Der er tale om en overført brug, og der er vist ikke mange i dag, der har en klar forestilling om, hvad udtrykkets bogstavelige betydning skulle være. Det kan være grunden til, at udsagnsordet stange er blevet blandet ind i tolkningen. Folk, der udtaler stangen uden stød, forestiller sig måske to stridbare kreaturer, der står pande mod pande (horn mod horn eller gevir mod gevir) i jævnbyrdig kamp om overtaget.

Men i så fald er der tale om en udbredt folkeetymologi på linje med, at medister skulle være dannet af forholdsordet med og navneordet ister ’indvoldsfedt’ (den rigtige forklaring er, at med - i medister kommer af middelnedertysk met ’kød’).

Sproghistorisk har stangen intet med udsagnsordet stange at gøre. Udtrykket stammer fra tysk einem die Stange halten, og den stang, der er tale om, er ifølge Grimms Deutsches Wörterbuch og Ordbog over det danske Sprog (ODS) den lanse, som soldaterne i første geled i gammeldags slagordener holdt. Den bogstavelige betydning af holde nogen stangen er altså ’modstå en fjendes forsøg på at fravriste én lansen’.

Ifølge ODS har stangen også været fejlopfattet som den vognstang, hvortil man spænder trækdyr foran et køretøj, og som vægtstang (stangen på en skål- eller bismervægt). Hvorom alting er: Hvis man hører til dem, der i udtrykket holde nogen stangen udtaler stangen med stød, har man sproghistorien på sin side. Ikke desto mindre er udtalen uden stød så udbredt blandt dannede sprogbrugere, at den må regnes for lige så korrekt.

Flakon

Knud Hegnet, Kalundborg, har et spørgsmål om ordet flakon. Han skriver: »Overalt, hvor jeg slår ordet op (Den Danske Ordbog, ODS m.m.), er flakon defineret som en lille flaske specielt til parfume. Men min mor hæklede flakoner, dvs. små servietter eller underlag for vaser eller lignende. Først troede jeg, at det var dialekt – jeg kommer fra Salling oppe i Limfjorden – men så hørte jeg en mand fra Sjælland hævde det samme, og da jeg så slog flakon op på Google, var der flere eksempler på denne brug af ordet. Hvad mener I? Hvorfor er ordbøgerne helt tavse om den alternative betydning?«.

Ordbøgerne er nu ikke helt tavse desangående, for betydningen er faktisk beskrevet i ODS, men den kom først med i et supplementsbind.

Her forklares det, at denne brug af flakon er en afkortning af flakonbakke, der er kendt fra 1913 og defineres som ’lille rund eller firkantet serviet, ofte hæklet, kniplet eller broderet, til at stille vase eller nipsting og lignende på’.

ODS-supplementet henviser til et ældre, betydningsmæssigt beslægtet ord lampebakke ’underlag, især lille lysedug til at lægge under en lampe’ (ældste belæg 1858).

Knud Hegnet har ret i, at denne brug af flakon ikke er dialektpræget, men tilhører rigssproget. ODS-supplementets materiale til dokumentation af betydningen ’flakonbakke’ har været så spinkelt, at redaktionen som eksempel nr. 2 måtte ty til en kilde fra 1978, skønt ordbogen kun skal dække sproget indtil ca. 1950.

Det ældste belæg er fundet i et nummer af ugebladet Alt for Damerne fra 1952, men ordet kan sagtens være kommet ind i dansk en del år før. At der er tale om en ikke helt almindelig brug af ordet, fremgår af gåseøjnene i eksemplet, der lyder: »Man kan stille vaserne på en ’flakon’ eller bastbrik«.

Når Den Danske Ordbog ikke har flakon i betydningen ’flakonbakke’ med, skyldes det, at brugen ikke har kunnet dokumenteres i den 40 mio. ord store elektroniske tekstsamling, der har dannet basis for ordbogen.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.