Mange nok

af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006

Mange nok

For nylig hørte jeg en interviewperson udtrykke sig på følgende måde i radioudsendelsen P1 Morgen: »Når stresspåvirkningerne bliver mange nok, reagerer både krop og psyke«. En del sprogbrugere ville sikkert have foretrukket, at den interviewede havde sagt: »Når stresspåvirkningerne bliver tilstrækkelig mange...«.

Som oftest er det ikke muligt at eftervise, hvordan et nyt udtryk – som i dette tilfælde mange nok i betydningen ’tilstrækkelig mange’ – dukker op, får en vis udbredelse og efterhånden bliver upåfaldende sprogbrug. Men i dette tilfælde ved vi faktisk, hvem der er udtrykkets ophavsmand. Det er Benny Andersen, der i digtet ’Svantes lykkelige dag’ skriver »Blomsterne blomstrer op/ Dér går en edderkop/ Fuglene flyver i flok/ når de er mange nok/ Lykken er ikke det værste man har/ og om lidt er kaffen klar«.

Udtrykket er endnu ikke beskrevet i ordbøger over dansk sprog, heller ikke i Den Danske Ordbog, der ellers medtager den slags udtryk, når forekomsten af dem i sproget er mange nok !

Inspirationen fra Benny Andersens digt kan være tydelig, som f.eks. i følgende citat fra en anmeldelse i Ekstra Bladet af Madonnakoncerten: »I Horsens ville man vise, at også små byer kan klare et mega-projekt, når blot man er mange nok, der løfter i flok«, men forbindelsen til digtet kan svækkes, og udtrykket løsrives fra sit ophav og blive neutralt.

Forårsruller og sommersruller

Spørgsmål fra læserne

Solveig Nielsen, Bagsværd, har for nylig spist på en vietnamesisk restaurant i København. Her kunne man bestille både forårsruller og sommersruller. Hun undrede sig over formen sommersruller. »Det hedder det jo ikke, det hedder jo sommerruller«. Men hun funderede videre: »Hvorfor hedder det forårsruller med -s- mellem de to led i sammensætningen, mens det hedder sommerruller uden -s-?«. Det gør det, fordi ordet forår i sig selv oprindelig er en sammensætning. Sammensætninger, hvor det første led selv er en sammensætning, får oftest -s- mellem de to hovedled. Denne regel er dog ikke uden undtagelser. Det hedder jo f.eks. hyldebærsuppe. Så er der noget at sige til, at de vietnamesiske restauratører kan få problemer?

Anstødssten

Eva Hansen, Øster Jølby, hørte i mandags følgende sætning på P1 udtalt af en yngre kvinde: »Konferencen vil være anstød til, at der sker en hel masse på området«. Hun spørger nu: »Er det korrekt sprogbrug? Betyder anstød virkelig ’anledning’?«.

Ifølge Den Danske Ordbog betyder ordet ’følelse af at være moralsk krænket’. Men der er alligevel muligvis en betydningsforskydning på vej i ordet. Ser man nemlig et par artikler længere fremme i Den Danske Ordbog, møder man ordet anstødssten. Det har tre betydninger. Den tredje og overraskende betydning af dette ord er ’udløsende faktor’, der dog får ordene »denne brug regnes af mange for ukorrekt« med på vejen. Noget tyder altså på, at sprogbrugerne er usikre på betydningen af forstavelsen an-. Derfor tillægger de den måske ubevidst betydningen ’til’, som den har i masser af andre ord, og ikke ’mod’, som den oprindelig havde i ’anstød’. Og det giver mulighed for betydningsforskydning.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.