Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Fra hestens egen mund
 

 

Fra hestens egen mund

af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008

Fra hestens egen mund

»Hvis man hører en førstehåndsberetning eller får en uddybende kommentar fra en, der har fremsat en mening, så har man det fra hestens egen mund«. Sådan skriver Tage Winther Nielsen og spørger, om Sprogligt kan forklare, hvad det mærkelige udtryk kommer af.

Læseren har slået det op i Bevingede Ord og søgt på Google, hvor der ganske rigtigt er en del udsagn fra forskellige hestes munde, men åbenbart ingen forklaring.

Google er udmærket – og uundværligt – til mange formål, men til besvarelse af sproglige spørgsmål er sprogportalen sproget.dk et godt sted at starte. Her kan man få oplyst, at udtrykket er temmelig nyt i dansk: Pia Jarvad daterer det i sin ordbog over nye ord i dansk til 1978 og anfører, at det kommer fra det engelske straight from the horse’s mouth.

På engelsk kendes talemåden tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, og mange mener, at det stammer fra væddeløbsverdenen. Hvis man ønsker et tip om, hvilken hest der kan tænkes at vinde et løb, er det en god idé at henvende sig til stalddrengen, træneren eller andre, der er tæt på hesten og kender dens aktuelle form. Men det sikreste må være at spørge hesten selv og dermed få det 'fra hestens egen mund'.

Et andet bud på en forklaring gives dog af P.H. Traustedt, der i mange år stod for den dengang daglige sprogspalte her i avisen. I bogen Sproghjørnet foreslår han, at udtrykket sigter til, at det ved køb af en hest er klogt at kigge dens mund og tænder efter for at forvisse sig om dens rette alder i stedet for blot at stole på sælgerens udsagn. Og det kan igen have sammenhæng med det gamle ordsprog man skal ikke skue given hest i munden, dvs. man bør være glad for en gave, man har fået, og ikke straks give sig til at tjekke, hvor meget den er værd, eller om der er fejl ved den.

Heste og hestevæddeløb spiller en rolle i flere andre faste udtryk, f.eks. holde på den forkerte/gale hest, spille på flere heste og være et hestehoved foran.

Ordet dark horse (egentlig 'mørk hest') har vi lånt fra engelsk, og oprindelig betegner det en væddeløbshest, hvis evner er ukendte, og som måske uventet kan gå hen og vinde et løb. Herfra har vi fået den overførte brug om en person, der eventuelt kan gøre sig gældende i en bestemt sammenhæng, uden at det var ventet på forhånd, svarende til et andet engelsk låneord, nemlig outsider.

Det danske udtryk fra hestens egen mund er nok også påvirket af et andet fast udtryk, høre noget fra nogens egen mund, der har samme betydning: 'høre noget fra den, det vedrører'. Ordet egen er i øvrigt ikke en obligatorisk del af udtrykket, som det fremgår af dette eksempel fra en blog i april 2008: »Jeg har ikke selv hørt det fra hestens mund, men fået det fortalt på 3. hånd«.

Supportere

Ulla Wahl er stødt på ordet supportere og har konstateret, at det dækker over, at man kan få hjælp til at løse bestemte problemer. Hun tvivler samtidig på, om der findes et passende dansk ord. Ordet blev for alvor udbredt i dansk fra midten af 1980’erne og har forbillede i det engelske udsagnsord support, der betyder 'at støtte'. På dansk bruges det især om hjælp til og vejledning i brug af computere og computerprogrammer, og i den verden benytter man sig som bekendt meget flittigt af engelske ord. Det er selvfølgelig muligt at bruge hjælpe, yde hjælp og vejlede som danske gengivelser af support, og de ord findes da også rundtomkring på hjemmesider, men supportere relaterer sig snævert til it-området i modsætning til de mere generelle danske ord. På den måde bliver det mere præcist end de danske ord.

Det er et helt almindeligt fænomen, at ord lånes fra fremmede sprog i enkelte specifikke betydninger. F.eks. har vi fra fransk lånt ordet flute i betydningen 'tyndt, aflangt brød', men ikke i den oprindelige betydning 'fløjte', og tilsvarende med rouge, der på dansk betegner en form for kosmetik, men på fransk oprindelig bare betyder 'rød'.

Supportere, som Retskrivningsordbogen i øvrigt også anfører i formen supporte, bliver ofte også gengivet med understøtte, og det er i sætninger som »Windows supporterer/understøtter flere lydsystemer«. Her betyder det ikke 'hjælpe', men 'tillade tilslutning eller brug', og det er karakteristisk, at grundleddet ikke er en person eller en organisation, men en bestemt computer eller et bestemt system.

En person, der supporterer, hedder med et tilsvarende engelsk lån en supporter, også et veletableret ord i it-kredse, men det bruges faktisk også om en person, der støtter og beundrer f.eks. en sportsklub eller en rockerklub, dvs. en fan eller tilhænger. I den betydning er der fundet eksempler så langt tilbage som 1951, hvor Knud Lundberg brugte ordet i bogen Idræt.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.