Det glatte lag

af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Peter Bruun spørger efter oprindelsen til udtrykket give nogen det glatte lag. Det var fristende at tro, at det glatte lag var et lag maling, jf. give nogen en gang lak. Det er nu ikke hos farvehandleren, men på søen, man skal finde oprindelsen til udtrykket. Lag betyder her ‘række af kanoner i samme højde i bredsiden af et krigsskib’, og glat har i dette tilfælde en betydningsnuance af fuldstændighed og uindskrænkethed, som vi bl.a. kender det fra udtryk som glat væk og gå glat igennem. Det glatte lag er altså et helt kanonbatteri, der fyres af mod et fjendtligt skib. Holger Drachmann bruger udtrykket i versfortællingen Peder Tordenskjold fra 1880: »Krudt og Kugler til glatte Lag / er lagt igennem Kanonens Mund«.

Efterhånden kan det også bruges om andre korporlige angreb, ofte med våben, og endelig har der udviklet sig en helt overført betydning, hvor angrebet foregår med stærke ord og skarpe argumenter, som det fremgår af følgende citat fra B.T. i 1991: »Ebba Strange er i øvrigt langtfra den eneste politiker, der må stå for skud i Glistrups bog. Alle fra Ritt Bjerregaard til Erik Ninn-Hansen får det glatte lag«.

Den militære sfære har altid været leveringsdygtig i billedlige udtryk lige fra drage i felten og strække våben til krig på kniven og et tveægget sværd. Denne rolle er i høj grad overtaget af sportens verden (fodfejl, førertrøje, stå på sidelinjen, den ligger lige til højrebenet ), men den første Golfkrig i 1991 gav dog også udtryk som trække en streg i sandet og tæppebombe. God og fredelig påske!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen