Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Hvad ligner det?
 

 

Hvad ligner det?

af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Hvad ligner det?

Nu er den igen gal med de unges sprog. Mine børn og deres kammerater er begyndt at sige mærkelige sætninger som »det ligner, at hun skal ud at rulle på rulleskøjter« eller »så lignede det, at Morten ville vinde kampen«. Men det er vel et lokalt fænomen så? På ingen måde: Hvis man googler udtrykket »det ligner at« på de danske websider, får man næsten 700 forekomster. Jeg har også hørt mere modne mennesker (30+) bruge den udtryksform, så den kan ikke være begrænset til de alleryngste eller til et bestemt geografisk område.

Hvad er det, der er sket? I de fleste danskeres sprogbrug hedder det traditionelt »det ser ud, som om hun skal ud at rulle på rulleskøjter« eller »det så ud til, at Morten ville vinde kampen«. Udsagnsordet ligne følges normalt ikke af sætninger indledt med at, men af navneord eller stedord som i »han ligner sin far«, »hun ligner mig« eller »det ligner en rulleskøjtetur«. Men nu er nogle sprogbrugere, især unge og yngre, ser det ud til, begyndt at udnytte den mulighed, der lå ubrugt hen, for at knytte at-sætninger sammen med ligne. Er det så udtryk for sprogets forfald? En rygmarvsreaktion hos mange er, at det selvfølgelig er en forringelse, når nogen udtrykker sig anderledes, end de selv gør. Men man kunne også vælge at se det som en berigelse, at sproget nu råder over endnu en udtryksmulighed, og det er jo ikke, fordi konstruktionen er uforståelig – den er bare ny.

Der er også mange, der er utilfredse med konstruktionen lykkes med noget. Personer kan ikke lykkes, det skal da hedde »det lykkedes for hende at gøre det«. Ja, det skal det traditionelt, men den anden udtryksmåde har vundet frem de senere år, og for øvrigt er den ikke helt ny: Allerede hos Holberg og Herman Bang er der eksempler på, at personer kan være grundled for lykkes. Når konstruktionen er blevet så almindelig, er det sikkert, fordi der er paralleller i sprog, der er tæt på os. Svenskerne siger f.eks. uden problemer »hon lyckades med det«, og på engelsk siger man tilsvarende »she succeeded in doing it«. Også her kan man vælge at glæde sig over, at sproget er blevet rigere.

Men alligevel kan det godt være en kamel at sluge, når ens kone ligesom børnene siger: »Det ligner vist, at du skal i seng nu«. Det ligner ikke noget!

Det glatte lag

Peter Bruun spørger efter oprindelsen til udtrykket give nogen det glatte lag. Det var fristende at tro, at det glatte lag var et lag maling, jf. give nogen en gang lak. Det er nu ikke hos farvehandleren, men på søen, man skal finde oprindelsen til udtrykket. Lag betyder her ‘række af kanoner i samme højde i bredsiden af et krigsskib’, og glat har i dette tilfælde en betydningsnuance af fuldstændighed og uindskrænkethed, som vi bl.a. kender det fra udtryk som glat væk og gå glat igennem. Det glatte lag er altså et helt kanonbatteri, der fyres af mod et fjendtligt skib. Holger Drachmann bruger udtrykket i versfortællingen Peder Tordenskjold fra 1880: »Krudt og Kugler til glatte Lag / er lagt igennem Kanonens Mund«.

Efterhånden kan det også bruges om andre korporlige angreb, ofte med våben, og endelig har der udviklet sig en helt overført betydning, hvor angrebet foregår med stærke ord og skarpe argumenter, som det fremgår af følgende citat fra B.T. i 1991: »Ebba Strange er i øvrigt langtfra den eneste politiker, der må stå for skud i Glistrups bog. Alle fra Ritt Bjerregaard til Erik Ninn-Hansen får det glatte lag«.

Den militære sfære har altid været leveringsdygtig i billedlige udtryk lige fra drage i felten og strække våben til krig på kniven og et tveægget sværd. Denne rolle er i høj grad overtaget af sportens verden (fodfejl, førertrøje, stå på sidelinjen, den ligger lige til højrebenet ), men den første Golfkrig i 1991 gav dog også udtryk som trække en streg i sandet og tæppebombe. God og fredelig påske!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.