Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Net — et nyt pendulord
 

 

Net — et nyt pendulord

af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007

Net — et nyt pendulord

For nogen tid siden fik min kone og jeg en indbydelse til en vinsmagning. I indbydelsen stod der bl.a.: »For den nette sum af 50 kr. pr. person kan I smage 12 forskellige slags vine«. Billigt, ikke? Men en net sum er det vel ikke, for ifølge ordbøgerne betyder en net sum ’en betydelig eller stor sum’, og det var nok ikke indbydernes mening med udtrykket.

Var det så bare blevet ved dette ene tilfælde. Men på internettet møder man flere lignende eksempler, f.eks. dette fra en boganmeldelse: »Bogen får mine varmeste anbefalinger, og til den nette sum af 149 er den jo et fund til de penge!«. For anmelderen er en net sum åbenbart en beskeden eller lille sum.

Endnu tydeligere er tendensen for udtrykket den nette pris af ... Google afslører en blanding af eksempler, hvor udtrykket vel oftest betegner en meget høj pris, men mange gange det modsatte, f.eks. i dette citat fra en indbydelse til en foreningsfest: »der serveres en velsmagende 2 retters menu til den nette pris af 75 kr.«. For denne sprogbruger er en net pris tilsyneladende en beskeden eller lav pris.

Tillægsordet net har altså for nogle sprogbrugere en betydning, der er helt modsat den traditionelle, i hvert fald i konstruktionen den nette sum/pris af ... Hermed hører net til den voksende række af ord, der som et pendul svinger mellem to modsatte betydninger i moderne dansk; det mest kendte pendulord er bjørnetjeneste. En forklaring kan være, at det positive ord net, som bl.a. bruges om udseende og opførsel, nu opfører sig ligesom god, når det bruges om beløb; en god pris kan jo være høj eller lav, afhængigt af, om man ser det fra sælgers eller købers synspunkt.

Genitiv s

Søren Jakobsen og hans elever har besvær med ejefald (genitiv) af ord, der ender på -s, f.eks. Mads og Zeus (Søren Jakobsens eksempler). Hvordan skrives og udtales disse ord, når de står i ejefald?

Den seneste retskrivningsordbog, 3. udgave fra 2001, indeholder den simple regel, at »Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ’ (apostrof)«. Man skriver f.eks. Mads’ hus, Zeus’ straf, Schweiz’ beliggenhed og Marx’ skrifter. Reglen er en forenkling i forhold til Retskrivningsordbogens 1. og 2. udgave fra henholdsvis 1986 og 1996, som gav valgfrihed mellem og ’s samt, hvis ordet i udtalen ender på s, også -es. Man kunne før 2001 valgfrit skrive f.eks. Jens’ bog, Jens’s bog og Jenses bog.

Denne tidligere valgfrihed mellem tre skriftlige former passer ganske godt med de to almindelige udtaler af ejefaldsformen, sådan at den skrevne form Jens’ svarer til udtalen [jæns], og formerne Jens’s og Jenses svarer til den uformelle udtale [jænses]. Men Dansk Sprognævn har fundet formerne med ’s og -es så forholdsvis lidt udbredte, at man har valgt at forenkle reglen, idet sprogbrugerne åbenbart opfatter apostroffen i f.eks. Jens’ som et signal for ejefald, der ikke har noget med udtalen at gøre.

Derfor er hverken udtalen uden -es eller den med -es i modstrid med Retskrivningsordbogens regel om apostrof i skriften, rent bortset fra, at Sprognævnet ikke kan normere udtale. Søren Jakobsen kan altså gøre sine elever opmærksomme på, at udtalen med -es ofte er hensigtsmæssig af hensyn til forståelsen, men at den mere formelle udtale uden -es også er almindelig og som regel umisforståelig.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.