Vækste

af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006

Vækste

Har du også lagt mærke til det? Nu er vækster ikke længere kun planter, men ordet kan også forekomme i sætninger som denne: »Vi vækster voldsomt i øjeblikket og har store forventninger til nye produkter og fremtiden«. Danskerne har tilsyneladende fået et nyt udsagnsord, at vækste, og det ser ud til at være dukket op i sproget inden for de sidste 10 år.

Hvorfor har vi så pludselig dette nye ord? Vækste betyder øjensynlig noget andet end vokse, nemlig ’være i økonomisk vækst, ekspandere’, og det må være dannet til vækst. Det er helt normalt at danne udsagnsord til navneord ved at sætte -e på, f.eks. fest – feste, jul – jule, kælk – kælke. I tilfældet vækst havde vi i forvejen udsagnsordet at vokse, og de to ord er da også langt tilbage i familie med hinanden, men der er åbenbart behov for et nyt udsagnsord med en nærmere forbindelse med ordet vækst, som – for nogle – er meget positivt ladet, og så har man dannet det nye ord vækste.

Tiden vil vise, om det slår an – foreløbig bruges det mest af erhvervsfolk, måske endda især de unge og fremstormende – men hvis det når bredere ud, kan det blive en del af det almene ordforråd. Endnu har det ikke fundet vej til ordbøgerne, men det står i hvert fald på listen over kandidater til nye opslagsord.

Som sagt: Ordet er dannet efter helt sædvanlige principper og tilhører dermed den produktive del af ordforrådet. Det er ganske almindeligt at danne ord ved at sætte eksisterende ord sammen, eventuelt flere efter hinanden: vækst + rate = vækstrate + udvikling = vækstrateudvikling osv. På samme måde kan man danne afledninger, bl.a. ved hjælp af endelser som f.eks. -e ved vækste eller -ing, -ning: udvikling af udvikle, formning af forme. Ikke alle afledninger er en etableret del af sproget, og om vækste bliver det, ved vi endnu ikke.

Politiet var passive

»Forbrugerrådet er kritiske«, og »Politiet var passive«. Søren Gellov i Vanløse undrer sig over, at der i disse sætninger er brugt flertal af tillægsordene; Forbrugerrådet og politiet er vel ental, så der burde stå »Forbrugerrådet er kritisk«, og »Politiet var passivt«.

Det er rigtigt, at den traditionelle, strenge korrekthed tilsiger, at størrelser som Forbrugerrådet og politiet opfattes som enheder og derfor bør følges af ental, men det er nok så nærliggende – og udbredt, viser sprogbrugen – at opfatte dem som grupper bestående af flere enkeltpersoner.

Hvis man hælder til den sidste opfattelse, er det helt rimeligt at have flertal efter ord som Forbrugerrådet, politiet, regeringen, landsholdet. Læseren mener selv, at der kan være tale om afsmitning fra engelsk, hvor det er fuldstændig almindeligt og ukontroversielt at bruge flertal efter ord som team ’hold’, staff ’personale’ og government ’regering’. Det kan sagtens være tilfældet, men udviklingen kan også være foregået parallelt i de to sprog og for den sags skyld også i andre sprog som f.eks. svensk.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.