Sprogligt kønsskifte

af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Hvorfor siger man dog ikke et ufo?«, spørger Niels G.W. Serup, 15 år og fra Tisvildeleje. »I Danmark kalder vi det en ufo, men jeg tænkte, at det ville være mere logisk at kalde det for et ufo, siden ufo jo står for ‘uidentificeret flyvende objekt’ – og man siger jo et objekt, ikke en objekt«.

Nej, det er langtfra altid, logikken vinder i forklaringen af sproglige fænomener. Ordet ufo er et eksempel på en initialforkortelse, altså et ord, der er dannet af forbogstaverne i de indgående ord. Fagligt kaldes det også et akronym, og det er en ordtype, som ikke er så almindelig i dansk. Ufo har vi lånt fra engelsk engang sidst i 1950’erne, og det er derfor lidt af en tilfældighed, at ‘unidentified flying object’ kan oversættes ord for ord, sådan at forbogstaverne er de samme i begge sprog. Og sandsynligvis har det danske ord objekt ikke været i folks bevidsthed, da sprogbrugen besluttede sig for, at ufo skulle være fælleskøn, altså hedde en ufo og ufoen.

Andre eksempler på initialforkortelser, som vi har lånt fra engelsk, er radar ‘radio detection and ranging’, aids ‘acquired immune deficiency syndrome’ og ram ‘random access memory’. Læg mærke til, at aids er fælleskøn (det hedder dødelig aids, uden -t), selv om syndrom på dansk er intetkøn. Man kan også fint bruge ordet uden at vide, hvad forkortelsen står for. Derimod er det mere nærliggende, at en dansk initialforkortelse som bh er blevet fælleskøn pga. afsmitning fra brystholder. Men heller ikke i den slags tilfælde kan man være helt sikker: Vi siger et tv, selv om det ord, det er en forkortelse for, television, er fælleskøn.

Noget tyder dog på, at Niels ikke er den eneste, der synes, det er fornuftigt at sige et ufo. I hvert fald er det ikke helt sjældent, hvad man kan forvisse sig om ved at søge i de store tekstsamlinger på internettet. Intetkønsformen bruges ganske vist stadig kun af et mindretal, og det er heller ikke officielt godkendt at skrive et ufo, men Den Danske Ordbog har dog registreret brugen af intetkøn som en uofficiel, men udbredt form, så noget tyder på, at den er på vej frem.

At ord skifter køn, er ikke nogen helt sjælden foreteelse. For Holberg (1684-1754) var det lige så naturligt at skrive: »Min Madame er lidt vægelsinded, saaledes at hun forandrer sin Humeur 10 gange hver Time«, som det for os i dag er selvfølgeligt, at det skal være et humør. Og mens Christian Winther i midten af 1800-tallet skrev: »En Flor af Elskovstanker søde/ Da spirer op og myldrer frem«, hedder det hos Knud H. Thomsen i 1985: »Træerne grønnedes, og på bakkesiderne bredte sig et flor af blomster«.

Mellem de to tidsmæssige yderpunkter har der været en periode med usikkerhed om det grammatiske køn. Det er nemlig sådan med sprogforandring, at overgangen fra én form til en anden viser sig som variation på et givet tidspunkt undervejs. De to former vil da i en periode optræde side om side. Tidligere kunne det kun hedde en kompliment og en kandidatur, men i dag kan begge ord valgfrit hedde en eller et, fordi sprogbrugen er usikker. Måske er det et tegn på, at ordene er ved at skifte køn. Det er nødvendigt at sige ’måske’, for det er ikke til at vide med sikkerhed, hvordan processen vil forløbe, når man befinder sig midt i den, og det er heller ikke al variation, der ender med en sprogændring.

I Retskrivningsordbogen er der hundredvis af eksempler på ord med valgfrit køn: attribut, blund, brug, bøvs, cirkus, enevælde, flute, ikon, kvidder, lak, savsmuld, sjov og trofæ for bare at nævne nogle få. Det skulle gå mærkeligt til, hvis alle en dag blev enige om at foretrække den samme form i hvert enkelt tilfælde. Dertil kommer, at der jævnlig opstår ny vaklen, som i sagens natur ikke bliver godkendt officielt med det samme. Men måske med tiden bliver det, hvis tendensen er tilstrækkelig vedholdende. For mange kan det være svært at acceptere, at et ord, der i deres eget sprog har ét køn, hos andre har et andet. Sådan har det nok også været, dengang man begyndte at sige et humør. Det vil sikkert være overraskende for nogle, hvor udbredt det er at bruge f.eks. et exit, et hamster, et måned, en negligé og et visit. Men prøv selv at tjekke på nettet. Det er ikke kun ufoen, der er uidentificeret.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen