Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Lavpraktisk — et praktisk ord?
 

 

Lavpraktisk — et praktisk ord?

af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007

Lavpraktisk — et praktisk ord?

I en tekst på internettet, dateret 1. november 2005, fortæller en praktikant: »Selv afklaring af noget så lavpraktisk som hvor praktikanten rent fysisk skal sidde til daglig, kan være afgørende for kvaliteten af et praktikforløb«. Man bliver her konfronteret med et nyt ord, lavpraktisk, og af sammenhængen kan man udlede, at det må betyde ’praktisk på et jordnært, elementært niveau’.

I de tekster med ordet, som man kan finde på internettet og i artikeldatabasen InfoMedia, møder man udtryk som lavpraktiske problemer, lavpraktisk tilgang, lavpraktisk løsning, på lavpraktisk niveau og på lavpraktisk plan. Der er tale om simple, næsten banale problemer, der får enkle løsninger, for at faglige, tekniske eller administrative forløb på et højere niveau kan gennemføres uden trivielle hindringer. Derfor er lavpraktisk blevet et ord med udbredelse blandt teknikere og administratorer med forståelse for, hvilke rent praktiske problemer der skal løses, for at deres arbejde kan lykkes. Ordet bruges bl.a. i ministerierne.

Som sagt er lavpraktisk et nyt ord i dansk, med udbredelse fra ca. 2005. På internettet finder man ca. 500 reelle forekomster. I øvrigt holder en weblogskribent øje med ordets udbredelse, »et rædsomt ord, der spreder sig som forkølelse i en børnehave”, som han skriver. Han har oprettet et ’lavpraktisk’ometer’, der måler ordets voksende brug på internettet, og han må lide den tort, at hans hjemmeside derved kommer øverst i Google, når man søger på lavpraktisk!

Så vidt vides, har lavpraktisk ikke forlæg i noget andet sprog. Det ser ud til, at ordet er dannet på dansk grund efter mønster af ord som lavintensiv og lavteknologisk. Spørgsmålet er, om netop dansk har særlig brug for at gradbøje praktiskhed. Er lavpraktisk et godt og nyttigt ord eller bare et ord, man kan blære sig med?

Af

Peter Krogh, Randers, savner et ord i dansk skriftsprog, et ord, der vel at mærke findes i talesproget. Problemet kan illustreres med den korte dialog: »Tag lige proppen af!« – »Det kan jeg ikke, den er af«. De to af ’er udtales forskelligt, det sidste som et langt a, der ligner udtalen af »ah (sikken lækker lagkage)«, men faktisk er fordelt på to stavelser.

Men de to af ’er i eksemplet betyder også noget forskelligt. Det første af angiver, at proppen adskilles fra en naturlig eller oprindelig plads. Det sidste af angiver, at proppen nu er i en tilstand, hvor den er adskilt fra denne plads. Der er tale om først en overgang fra én tilstand til en anden og derefter en forbliven i denne nye tilstand. Derved ligner af en lille række biord med to former: én, der angiver overgang, og én, der angiver tilstand; det er ud/ude, op/oppe, hen/henne, hjem/hjemme osv. Som man kan se, føjer man e til overgangsbiordet for at få tilstandsbiordet.

Hvis vi bruger denne regel på af, får vi afe, f.eks. i ytringen »Jeg kan ikke tage proppen af, for den er allerede afe«. Retskrivningsordbogen tillader ikke formen afe, men kun af; den anfører netop eksemplet »nu er proppen af«. Det er altså rigtigt, at det officielle skriftsprog mangler et særligt ord til at angive tilstand svarende til, at af angiver overgang. Når formen afe ikke tillades, skyldes det, at udtalen jo ikke indeholder et f. Heller ikke af udtales med f undtagen i visse militære kommandoer, f.eks. »træd af«, men i sammensætninger som f.eks. afstand udtales af- som aw, med en konsonant, der dog har noget at gøre med f.

I tidens løb har man foreslået forskellige løsninger på problemet, bl.a. ave, afve og awe. Det, som man kan foreslå Peter Krogh, er at bruge den uofficielle form a’e i sammenhænge, hvor korrekthed ikke er påkrævet, dvs. i mindre formelt sprog.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.