Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Skudsmål og anstødssten
 

 

Skudsmål og anstødssten

af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Skudsmål og anstødssten

"Danmarks Radio har altid været skudsmål for kritik". Således hed det i en underrubrik i Politiken for lidt over et år siden (27.1.2007), og det var der flere oprørte læsere, der reagerede på, for skudsmål kan da ikke betyde ’mål for kritik, skydeskive’. Ordet skal vel bruges som i disse eksempler: »Chr. 5. får af moderne historikere gerne det skudsmål, at han ikke var særlig intelligent eller veluddannet, men et pligtopfyldende menneske« og »Danske erhvervsledere har et markant bedre skudsmål end erhvervsledere globalt, når det gælder troværdighed i befolkningen«. Skudsmål kan nemlig kun betyde ’bedømmelse, omdømme’, ikke?

Jo, ville jeg uden tøven have svaret indtil for nylig; men efter at have undersøgt sagen nærmere er jeg ikke længere så sikker. Skudsmål kan være ved at udvikle en ny betydning, ’nogen eller noget, der står for skud, skydeskive’.

Hvis man søger på skudsmål efterfulgt af for i den gigantiske database InfoMedia, viser det sig, at det omtalte eksempel fra Politiken ikke bare er en banal lapsus fra en stresset journalist eller redaktionssekretær. Se bare her – og jeg må advare læsere med sarte nerver om, at de nu træder ind i, hvad mange kan opfatte som et sprogligt rædselskabinet:

»Om 12 dage er Jens Jørgen Thorsen skudsmål for alverdens kritiske blikke, når hans udskældte film, ’Jesus Vender Tilbage’, har premiere« (Ekstra Bladet 2.2.1992). Om den amerikanske kunstner Andres Serrano, der havde udstillet portrætter af Ku Klux Klan-medlemmer, hed det i Information 2.4.1998, at »Serrano selv udgør skudsmålet for klanens racistiske virksomhed«. Fra Ritzaus Bureau forlød det 8.7.2003: »EU har i forvejen været skudsmål for Australien, der ofte har kritiseret de massive støtteordninger, som europæisk landbrug nyder godt af«.

At skud kan være ment bogstaveligt, fremgår af eksempler som: »Manila var også skudsmål for en række bomber sidste år« (Ritzaus Bureau 4.1.2001) og »Jeg talte med en sunnimuslimsk ingeniør, hvis tilknytning til et amerikansk entreprenørselskab gør ham til skudsmål for ekstremister« (Politiken 7.5.2007).

To eksempler lader ane, at vi om få eller mange år kan have fået en ny fast vending i dansk, stå skudsmål (o, lad det ikke ske!): »Kandidaten selv stod skudsmål for de mange forskellige spørgsmål fra de fyldte tilskuerrækker« (Frederiksborg Amts Avis 23.1.2007), »Pasta har sammen med brød, kartofler og ris i længere tid stået skudsmål for mange løftede pegefingre fra slanke-entusiaster« (24timer 26.10.2007).

Resten af de 13 eksempler på skudsmål i betydningen ’skydeskive’, som jeg fandt i InfoMedia, vil jeg skåne Dem for. Det skal retfærdigvis siges, at eksemplerne udgør under 2 promille af samtlige InfoMedias belæg på skudsmål, og at den kontroversielle brug trods alt er så sjælden (endnu), at den ikke er beskrevet i Den Danske Ordbog – den er ikke repræsenteret i den 40 mio. ord store tekstsamling, som er værkets hovedkilde. Ikke desto mindre er alt over ét eksempel i InfoMedia overraskende mange efter min mening. Måske er vi ved at få en pendant til anstødssten i den nye forkætrede betydning ’udløsende faktor, anledning’ (omtalt her i rubrikken 7.10.2006), f.eks. »Jesus var helt sikkert anstødsstenen til kristendommen«.

Skudsmål i den etablerede betydning er et ganske hyppigt ord, så de fleste vil have hørt eller læst det. Men da det kan være svært at gennemskue, hvad det er for et skud og et mål, der er tale om, er udtrykkets bestanddele blevet omtolket til kendte betydninger. Alle ved, at skud kan betyde ’kritik, angreb’, f.eks. i et udtryk som stå for skud, og at mål kan betyde ’nogen eller noget, man sigter på’, så betydningen ’mål for skud, skydeskive’ kan være nærliggende for ubefæstede sjæle. Det er vist de færreste, der ved, at skudsmål i betydningen ’bedømmelse, omdømme’ er sammensat af skud i betydningen ’henskydelse af en sag til andre’, en brug, der udgik af dansk for over 300 år siden, og mål, ’anliggende, sag’, som er det samme mål, vi også finder i sammensætninger som slagsmål, søgsmål og (i) dølgsmål.

Skudsmål forstået som ’bedømmelse, omdømme’ er udviklet af den snævrere betydning ’skriftlig udtalelse angående en persons opførsel og duelighed, som et herskab afgiver ved et tjenesteforholds ophør’. Den slags skudsmål blev anført i tjenestefolkenes skudsmålsbøger indtil 1867; herefter indeholdt skudsmålsbøgerne, som først blev afskaffet 1921, kun oplysninger om hårde facts som navn, alder og tjenesteforhold.

Der er intet, der tyder på, at skudsmål er ved at glide ud af sproget som synonym til bedømmelse og omdømme. Om den nye betydning for alvor vinder fodfæste, vil tiden vise.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.