Værd at/ved at

af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007

Arild Hald Kierkegaard skriver: »Jeg hører ofte værd brugt i stedet for ved i talesproget, også hvor de pågældende personer uden tvivl ville skrive ved, f.eks.: Jeg er værd at lave mad. Har Sprogligt en forklaring på denne hyppige sammenblanding?«.

Når der kan ske den sammenblanding, som Kierkegaard har hørt, kan det skyldes to ting. For det første har dansk i forvejen konstruktionen værd at + navnemåde af et udsagnsord. Den optræder i sætninger af typen »livet er værd at leve«. Hos den, der siger: »Jeg er ved at lave mad«, kan konstruktionen med værd utilsigtet smitte af, i hvert fald i talesproget.

For det andet kan udtrykket ved at udtales og opfattes som noget i retning af værd at, vel at mærke ved hurtig udtale. Ved at kan udtales ve’ å, og den åbne udtale af den sidste vokal, å, kan i hurtig udtale påvirke den foregående vokal, e, så denne åbnes til en æ-lyd ligesom i værd. Den lyttende opfatter resultatet som værd at. Fænomenet kaldes assimilation.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen