Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Må vi så bede om opholdsvejr?
 

 

Må vi så bede om opholdsvejr?

af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007

Må vi så bede om opholdsvejr?

Efter en rekordvåd sommer og en fugtig september kan det vel ikke være for meget forlangt at bede om opholdsvejr. Ordet opholdsvejr er almindeligt i dansk og bruges også af tv’s meteorologer. Ordbøgerne er enige om, at det betyder ‘ophold mellem byger’; på en dag med bygevejr er der perioder med tørvejr, og så er det opholdsvejr. Det passer med, at ordet ophold betyder ‘pause, standsning’: Der er pauser i regnvejret.

Men ophold kan også betyde ‘det at opholde sig et sted’, og det kan forklare, at opholdsvejr er ved at få en ny betydning, nemlig ‘vejr som muliggør ophold udendørs i lettere påklædning; godt vejr’. Den nye betydning illustreres af et citat i Den Danske Ordbog: »Temperaturen er behagelige 15-20 grader om dagen, iskoldt om natten, ganske vist. Men ellers perfekt opholdsvejr«.

Der er altså gode grunde til, at opholdsvejr nu har to forskellige betydninger, men det kan selvfølgelig være upraktisk, at et meteorologisk ord bruges og forstås på to måder.

Spritny

Ejnar Agertoft skriver: »Er det muligt at få oplyst, hvor ordet spritny stammer fra, samt betydningen, og om der er andre lande, der benytter ordet sprit som et forstærkende udtryk?«.

Ordet spritny betyder ‘splinterny; helt ny’. Ordet er ikke helt nyt i dansk; første registrerede forekomst er fra 1987. Men først i løbet af 1990’erne blev ordet så almindeligt, at det fandt vej til Retskrivningsordbogen, i udgaven fra 2001.

Vi har ordet fra svensk, hvor det skrives i to ord: spritt ny, med samme betydning som på dansk. Spritt er ganske rigtigt et forstærkende sprogligt element, et biord, som også optræder i de svenske udtryk spritt galen ‘skruptosset’, spritt naken ‘splitternøgen’ og spritt språngande galen ‘splitterravende tosset’.

Ligesom vi i dansk har splinterny med samme betydning som spritny, har svensk splitterny (i ét eller to ord) ved siden af spritt ny og derudover også splitt ny. Og der er en lidt indviklet sammenhæng mellem disse forstærkende elementer, sådan at de to svenske biord spritt og splitt på hver sin måde er dannet af splitter. Splitter er altså den oprindelige af formerne, og den har vi også i dansk, f.eks. i ordet splitternøgen. Både svensk og dansk har formen splitter fra tysk Splitter ‘splint’. Splinten eller splinterne kender vi fra det danske ord splinterny. Det kan dog forekomme overraskende, at de forstærkende udtryk kommer fra et ord, der betyder ‘splint’, en meget lille genstand taget fra et større stykke.

Værd at/ved at

Arild Hald Kierkegaard skriver: »Jeg hører ofte værd brugt i stedet for ved i talesproget, også hvor de pågældende personer uden tvivl ville skrive ved, f.eks.: Jeg er værd at lave mad. Har Sprogligt en forklaring på denne hyppige sammenblanding?«.

Når der kan ske den sammenblanding, som Kierkegaard har hørt, kan det skyldes to ting. For det første har dansk i forvejen konstruktionen værd at + navnemåde af et udsagnsord. Den optræder i sætninger af typen »livet er værd at leve«. Hos den, der siger: »Jeg er ved at lave mad«, kan konstruktionen med værd utilsigtet smitte af, i hvert fald i talesproget.

For det andet kan udtrykket ved at udtales og opfattes som noget i retning af værd at, vel at mærke ved hurtig udtale. Ved at kan udtales ve’ å, og den åbne udtale af den sidste vokal, å, kan i hurtig udtale påvirke den foregående vokal, e, så denne åbnes til en æ-lyd ligesom i værd. Den lyttende opfatter resultatet som værd at. Fænomenet kaldes assimilation.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.