Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme En sprogdefekt Det snete hele tiden
 

 

Det snete hele tiden

af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Annette Kjædegaard har endnu et spørgsmål: »Er det blevet almindelig/korrekt sprogbrug, når jeg hører mange unge mennesker sige: »Vi grinte hele vejen hjem, men vi ante ikke, hvad vi grinte af«, og »det snete hele tiden«?«.

Systematisk at gøre rede for variationer i udsagnsordenes datidsbøjning ville være en opgave for en veltrænet sproghistoriker, så lad os her nøjes med at slå fast, at vi i nutidens danske ordforråd har svage udsagnsord, der i datid bøjes med elementerne -ede, f.eks. leverede (af levere) eller -te, f.eks. søgte (af søge). Variationen kan beskrives med de praktiske betegnelser langsvag (-ede) og kortsvag (-te) datidsform, som sprogforskeren Lars Brink har foreslået.

De sidste ca. 300 års sproghistorie viser, at en lang række udsagnsord har vaklet mellem kortsvag og langsvag bøjningsform. I løbet af denne periode er langsvage datidsformer som f.eks. lærede, skyldede, smagede, visede udkonkurreret af kortformerne lærte, skyldte, smagte, viste.

Men der er stadig ikke så få udsagnsord, der både mht. brug og officiel norm har valgmulighed mellem langsvag og kortsvag form, f.eks. hvile, knejse, mase, mæle, smile, snuse, suse, vræle. Tendensen i rigssproget er, at den kortsvage form -te både i skrift og tale er under pres fra den langsvage -ede. Det kan hænge sammen med, at nye udsagnsord, der kommer ind i sproget, bøjes med -ede. Bøjningselementet -te er blevet uproduktivt.

Men måske er der ved at opstå en ny tendens. Af de tre udsagnsord, som Annette Kjædegaard nævner, ane, grine og sne, har grine officiel valgfrihed mellem datidsformerne grinede og grinte, hvorimod ante og snete officielt skal være anede og sneede. Man kan ganske vist finde ante belagt hos så gode forfattere som Georg Brandes og Harald Kidde, men slår man op i forskellige elektroniske tekstsamlinger, vil man ikke finde belæg for, at ante og snete skulle være udbredte i skriftsproget. Men måske går det med ane og sne som med stille, hvor den (endnu) uofficielle bøjningsform stilte klart er på vej frem blandt unge. Slå selv op på Google!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen