Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme En sprogdefekt
 

 

En sprogdefekt

af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

En sprogdefekt

Annette Kjædegaard, Helsingør, har hos en slagter set et skilt med teksten ’Hjemmelavet frikadeller’, og den er jo gal, skriver hun. Senere har hun observeret følgende tilbud fra en delikatesseforretning: ’Få din sammenpakket julekurv her!’, og hun spørger: Er det ikke også forkert?

Jo, bestemt! Det kan tit være vanskeligt at afgøre, om man skal bøje udsagnsordenes korte tillægsform eller ej, når den forbindes med former af være og blive. I en sætning som »De blev irriterede over ham« er det lige så korrekt at vælge ubøjet form: »De blev irriteret over ham«. Tendensen har længe været, at flertalsbøjning i sådanne tilfælde er på retur. Men når der er tale om regulære tillægsord, som står umiddelbart foran et navneord – hjemmelavet (frikadelle), sammenpakket (julekurv), ændret (vedtægt) – er der ikke noget at rafle om, for så skal tillægsordene bøjes i tal (hjemmelavede frikadeller...) og bestemthed (den hjemmelavede frikadelle, hendes sammenpakkede julekurv osv.).

Når man nu tit må ærgre sig over forsyndelser mod denne enkle bøjningsregel, skyldes det nok især, at udistinkt udtale af de forskellige bøjningsformer falder sammen. Det sidste element i tillægsord, der ender på -t og er dannet af udsagnsords korte tillægsform, udtales i rigsmål som et blødt d, altså hjemmelaveð, sammenpakkeð osv., og en eventuel flertals- eller bestemthedsendelse -e opsluges normalt helt eller delvis af ð -lyden, så man ikke eller næsten ikke kan høre forskel på hjemmelavet og hjemmelavede.

Men se forskel bør man i det mindste kunne. Moderne dansk er et bøjningsfattigt sprog, så vi skal passe godt på de få bøjningsformer, skriftsproget har tilbage. Vi bør undgå typen sammenpakket julekurve, for det er et symptom på, at der er ved at opstå en defekt i bøjningssystemet. Gid flertals- og bestemthedsbøjning af tillægsord dannet af udsagnsords korte tillægsform ikke må gå tabt. Ud med de hjemmelavet frikadeller, ind med de hjemmelavede!

Det snete hele tiden

Annette Kjædegaard har endnu et spørgsmål: »Er det blevet almindelig/korrekt sprogbrug, når jeg hører mange unge mennesker sige: »Vi grinte hele vejen hjem, men vi ante ikke, hvad vi grinte af«, og »det snete hele tiden«?«.

Systematisk at gøre rede for variationer i udsagnsordenes datidsbøjning ville være en opgave for en veltrænet sproghistoriker, så lad os her nøjes med at slå fast, at vi i nutidens danske ordforråd har svage udsagnsord, der i datid bøjes med elementerne -ede, f.eks. leverede (af levere) eller -te, f.eks. søgte (af søge). Variationen kan beskrives med de praktiske betegnelser langsvag (-ede) og kortsvag (-te) datidsform, som sprogforskeren Lars Brink har foreslået.

De sidste ca. 300 års sproghistorie viser, at en lang række udsagnsord har vaklet mellem kortsvag og langsvag bøjningsform. I løbet af denne periode er langsvage datidsformer som f.eks. lærede, skyldede, smagede, visede udkonkurreret af kortformerne lærte, skyldte, smagte, viste.

Men der er stadig ikke så få udsagnsord, der både mht. brug og officiel norm har valgmulighed mellem langsvag og kortsvag form, f.eks. hvile, knejse, mase, mæle, smile, snuse, suse, vræle. Tendensen i rigssproget er, at den kortsvage form -te både i skrift og tale er under pres fra den langsvage -ede. Det kan hænge sammen med, at nye udsagnsord, der kommer ind i sproget, bøjes med -ede. Bøjningselementet -te er blevet uproduktivt.

Men måske er der ved at opstå en ny tendens. Af de tre udsagnsord, som Annette Kjædegaard nævner, ane, grine og sne, har grine officiel valgfrihed mellem datidsformerne grinede og grinte, hvorimod ante og snete officielt skal være anede og sneede. Man kan ganske vist finde ante belagt hos så gode forfattere som Georg Brandes og Harald Kidde, men slår man op i forskellige elektroniske tekstsamlinger, vil man ikke finde belæg for, at ante og snete skulle være udbredte i skriftsproget. Men måske går det med ane og sne som med stille, hvor den (endnu) uofficielle bøjningsform stilte klart er på vej frem blandt unge. Slå selv op på Google!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.