Florenbus

af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007

Torun Gjelstrup spørger til det pudsige ord florenbus, som hun har hørt fra en 80-årig dame fra Langeland.

Det passer fint med Langeland, for florenbus er et dialektord, der ifølge Ømålsordbogen kendes fra bl.a. Lolland og Langeland. Ordbogen har registreret to betydninger af ordet: ‘flottenheimer, person der ødsler med pengene’ og ‘lidt letlevende, drikfældig, upålidelig person’. Om ordets oprindelse oplyses, at det muligvis kan være en omdannelse af det latinske in floribus med betydningen ‘i sus og dus’ (bogstaveligt ‘mellem blomster’).

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen