Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Gang på jorden
 

 

Gang på jorden

af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007

Gang på jorden

Om et forslag, som det ikke er realistisk at gennemføre, kan man sige, at det ikke har nogen gang på jorden. Inden for de senere år er dette udtryk blevet almindeligt i forbindelse med forskellige foranstaltninger i samfundet, navnlig politiske forslag, og i den sammenhæng optræder det næsten altid i benægtet form.

Der er ikke tale om et egentlig nyt udtryk, snarere om en udvidet brug. Tidligere har man brugt gang på jorden om et menneskes tilværelse, ofte med et foranstillet tillægsord til at beskrive det pågældende liv, f.eks.: »Hun havde ikke nogen let gang på jorden«. Sådan bruges det stadig; det nye er, at man nu også taler om forslags, ordningers og tiltags gang på jorden.

Stilistisk er brugen iøjnefaldende. Når udtrykket bruges om menneskers tilværelse, er det højtideligt. Måske får man ligefrem bibelske associationer: jordelivets forgængelighed stillet over for det evige liv i Paradis. Overført på noget så verdsligt som den politiske scenes trivialiteter er den højstemte stil derimod lidt af et sammenstød, og det virker derfor påfaldende. Som det ofte er i den slags tilfælde, lurer klicheen lige om hjørnet.

Så vidt jeg har kunnet konstatere, er brugen ikke særlig gammel. Det tidligste belæg, jeg har fundet, stammer fra en artikel fra 1995 (»Med al respekt for nye job tror jeg ikke, at det forslag er et, der vil have sin gang på jorden«), og almindeligt udbredt ser det først ud til at være blevet de sidste ca. fem år.

Udtrykket skal vel forstås sådan, at noget der udtænkes luftigt, hævet over den gustne virkelighed, ikke gives mange chancer i realiteternes verden. Men hvorfor og hvordan den nye brug i øvrigt er opstået, er det ikke lykkedes mig at finde ud af. Måske kan læserne bidrage med oplysninger.

Florenbus

Torun Gjelstrup spørger til det pudsige ord florenbus, som hun har hørt fra en 80-årig dame fra Langeland.

Det passer fint med Langeland, for florenbus er et dialektord, der ifølge Ømålsordbogen kendes fra bl.a. Lolland og Langeland. Ordbogen har registreret to betydninger af ordet: ‘flottenheimer, person der ødsler med pengene’ og ‘lidt letlevende, drikfældig, upålidelig person’. Om ordets oprindelse oplyses, at det muligvis kan være en omdannelse af det latinske in floribus med betydningen ‘i sus og dus’ (bogstaveligt ‘mellem blomster’).

Indebyrd

Thordis Dalsgaard undrer sig over ordet indebyrd : »Som gymnasielærer i mere end 30 år har jeg læst en hel del. Men jeg er aldrig tidligere stødt på dette ord. Hvad betyder det? Og hvoraf kommer det?«.

Betydningen er ‘det, som noget indebærer’, dvs. ‘følge, implikation’. Byrd er beslægtet med bære, som i ældre tid bl.a. kunne betyde ‘føde’ (jf. engelsk birth, tysk gebären og Geburt). Det er den betydning, der går igen i ordet byrd ‘slægt, afstamning’, f.eks. være af ædel byrd, og også i efterbyrd. Grundbetydningen af bære har vi i vidnesbyrd, svarende til det ældre udtryk bære vidne (jf. engelsk bear witness), og indebyrd er parallelt hermed dannet som et navneord til indebære. Det er nok påvirket af det tilsvarende svenske innebörd, som både er ældre og mere udbredt end det danske ord. Supplementet til Ordbog over det danske Sprog registrerer den tidligste forekomst på dansk til 1942, og ordet optræder i flere ordbøger, bl.a. Retskrivningsordbogen, hvor det har stået siden 1986.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.