Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Lobbye eller lobbyere?
 

 

Lobbye eller lobbyere?

af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007

Lobbye eller lobbyere?

Lobbyister og lobbyisme er kommet for at blive. Det står fast. Men hvad hedder det, når lobbyister udøver deres lobbyisme?

Forleden dag kunne man her i Politiken læse om en nystiftet forening for B-mennesker. Foreningen vil skabe en B-rytme som alternativ til den nuværende A-rytme, og formanden udtaler: »Planen er at komme op på nok medlemmer til at kunne lobbyere og så ellers komme i gang med at ændre verden«. Foreningen vil altså drive lobbyvirksomhed ved at lobbyere, men der findes et andet ord med samme betydning, nemlig lobbye.

De to ord lobbyere og lobbye er dannet af navneordet lobby, der er lånt fra engelsk, og af afledningsendelserne -ere og -e. Disse afledningsendelser er almindelige i dansk orddannelse, og deres funktion er at danne udsagnsord af især navneord. Disse udsagnsord betegner udførelse af noget bestemt, f.eks. triumfere af triumf eller bade af bad ; i ovennævnte tilfælde altså ’udføre en lobbys virksomhed’.

Dansk Sprognævn har normeret formen lobbye i Retskrivningsordbogen fra 1996 og frem. Men når nu den officielle retskrivning af ordet har været fastsat til lobbye i mere end 10 år, hvorfor er der så alligevel sprogbrugere, der foretrækker den uofficielle form lobbyere ?

Undersøger vi, f.eks. ved hjælp af avisdatabasen InfoMedia eller ved søgninger i Google, de to udsagnsords forekomster i navnemåde, nutid og datid, viser der sig noget interessant:

For navnemåderne, altså lobbyere-lobbye, gælder det, at for hver gang lobbyere optræder, forekommer lobbye 2,5 gange (1:2½). I nutid, lobbyerer-lobbyer, er lobbyerer langt svagere repræsenteret, nemlig i forholdet 1:18, og går vi til datid, lobbyerede-lobbyede, er de tilsvarende tal 1:19. Det vil sige, at lobbye ikke er så dominerende i navnemåde som i nutid og datid. Mange danskere bryder sig tilsyneladende ikke om sammenstødet af en tryksvag stavelse (som -by i lobby) og det tryksvage -e, som navnemåde oftest ender på. Der findes andre udsagnsord i dansk med et tilsvarende sammenstød, men de bruges sjældent, f.eks. ekkoe, lassoe, taxie og vetoe. Det skal derfor blive spændende at se, hvordan forholdet mellem de to ord og deres bøjningsformer udvikler sig i de kommende år.

At tage aktier i enkens garveri

Spørgsmål fra læserne.

Tom Carlsen spørger, om Sprogligt kan forklare udtrykket tage aktier i enkens garveri. Vi kan hjælpe et stykke ad vejen.

Hvor stammer udtrykket fra? Det stammer fra H.C. Andersens eventyr ’Hjertesorg’ (1852). Slutningen af eventyret lyder således: »det er Historien, og den, som ikke forstaaer den, kan tage Actier i Enkens Garveri«.

Hvilken betydning har udtrykket ud over den konkrete? Eventyret, der er ganske kort, består af to dele. I første del er en garverenke på besøg på en herregård for at få herskabet, som imidlertid ikke er hjemme, til at købe aktier i sit garveri. Hun har sin hund, en moppe, med. I anden del er herskabet i København. De har indlogeret sig i et gæstgiveri og har derfra udsigt til den samme enkes gård. Moppen er død, og børnene leger begravelse og beder gadens andre børn betale en seleknap for at få lov at se graven. En lille pige har end ikke en seleknap, og da de andre børn »har set af«, bryder hun sammen i gråd uden for gården. Herefter følger den citerede slutning.

Betydningen af udtrykket afhænger af tolkningen af eventyret, og den er ikke helt enkel. Ifølge Thomas Bredsdorff (’Dansk litteratur set fra månen’, 2006) handler eventyret om, »at menneskets sjæl er social, og at det smerter den lige ind i hjertet at blive holdt ude af de andres selskab« (s. 147). Forstår man ikke det, og tilhører man den slags mennesker, som ikke kan leve sig ind i andre og tage andres sorger alvorligt, kan man tage aktier i enkens garveri, og det er ikke positivt, for det afslører ens materialisme!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.