Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Hvad er størst — dit eller mit sprog?
 

 

Hvad er størst — dit eller mit sprog?

af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007

Hvad er størst — dit eller mit sprog?

Jeppe Kruse fra Frederiksberg har en god ven, en herboende englænder, der aldrig har lært sig dansk: »Han siger, han kan klare sig fint uden. På trods af sine manglende danskkundskaber påstår han hårdnakket, at engelsk indeholder flere ord end dansk«. Det er et synspunkt, der meget ofte bringes frem, og det er f.eks. også et af sprogtemaerne på den nye sprogportal sproget.dk. Er der noget om snakken? Det første problem, man støder på, når man vil tælle ord og sammenligne ordforråd, er, hvad det egentlig er, man tæller. Hvor mange forskellige ord er der f.eks. her: gå – går – gås – gik – gået ? Umiddelbart vil man måske sige fem, men det er fem forskellige ordformer, der alle kan henføres til udsagnsordet . Så er der nok kun ét ord, men hvad med gås ? Der kan godt være tale om lideform af udsagnsordet som i sætningen »Skoene skal gås til«, men det kan også være navneordet gås, som hvis vi siger, at der var gås på bordet juleaften.

Der er også problemer med faste udtryk bestående af flere ord som f.eks. stille træskoene. Det består tydeligvis af to ord, men svarer betydningsmæssigt til ét, nemlig . Tilsvarende med sammensatte ord som f.eks. koldfront. Her bruger man på engelsk to ord, cold front, men for begge sprog gælder det, at udtrykkene betegner ét begreb. Det er altså ikke så enkelt at tælle ord op, men lad os alligevel se på nogle tal.

Det er oplagt at se på ordbøger, og man har ofte sagt, at ordbøgerne for engelsk er større end dem for dansk. Det er rigtigt, at de største engelske og amerikanske ordbøger er meget omfattende. Den britiske Oxford English Dictionary, der i 1992-udgaven fylder 20 bind, indeholder ifølge eget udsagn over 600.000 ord, hvis man tæller både selvstændige opslagsord, afledninger og andre ordforbindelser med. På den anden side af Atlanten nåede man i den amerikanske Webster i 1961 op over 450.000 ord, igen ifølge ordbogens egne angivelser.

Hvis man sammenligner med den hidtil største danske ordbog, Ordbog over det danske Sprog (ordnet.dk/ods) med 28 bind fra 1919-56 plus 5 supplementsbind, viser det sig, at den kommer op på ca. 220.000 artikler. Lægger man andre ord til, som ikke er selvstændige opslagsord, når man formentlig op over 300.000 (sikre opgørelser findes endnu ikke). Det bliver altså ikke til lige så mange som i de engelske ordbøger. Hvilke grunde er der til det?

Jeppe Kruse nævner selv, at der måske er tale om økonomi. Der er simpelt hen ikke penge i at lave store ordbøger til et lille marked som det danske, hvorimod engelske ordbøger kan sælges over hele verden. Det er et argument, der uden tvivl har stor vægt, men også til mindre sprog kan der laves store ordbøger. I Sverige har man siden 1898 udgivet Svenska Akademiens ordbok, der i sit 34. bind er nået et godt stykke ind i bogstav T og nu indeholder mere end 470.000 ord. Inden man er færdig, vil man nok have passeret de 600.000 ord, et tal, der kan måle sig med engelsksprogede ordbøger.

Svensk og dansk ligner hinanden ved at være mere tilbøjelige til at danne sammensatte ord end engelsk. Vi så eksemplet koldfrontcold front lige før, og det er netop en meget karakteristisk forskel på dansk (svensk, norsk og tysk) og engelsk. På dansk har vi let ved at danne nye sammensætninger, når vi har behov for det. Nogle af dem bliver måske kun brugt én gang, mens andre bliver en fast del af ordforrådet. Blandt andet derfor er det umuligt at sige, hvor mange ord der findes på dansk, for der kan altid dannes nye sammensætninger. Faktisk er det noget, som en af mine engelsksprogede venner misunder os danskere, så man kan altså også møde det synspunkt, at dansk er rigere end engelsk!

At der er langt flere, der taler engelsk end dansk, er indlysende, og det forhold spiller givetvis også en rolle for omfanget af det totale ordforråd i engelsk. Hvor man tidligere regnede med højst to store varianter af engelsk, nemlig britisk og amerikansk, taler man i dag om World English med adskillige varianter. Nogle få eksempler er australsk engelsk, indisk engelsk, sydafrikansk engelsk og canadisk engelsk. Alle disse sprogvarianter har træk både med hensyn til udtale, grammatik og ordforråd, der adskiller dem fra det BBC-engelske ideal, som de fleste af os har mødt i undervisningssystemet.

Ud over de geografiske varianter er der også fagsprogene. Eftersom engelsk i dag er det internationale hjælpesprog, dannes en stor del af de nye begreber og termer på engelsk, f.eks. inden for medicin, kemi og økonomi for slet ikke at tale om computerverdenen. Her kniber det for dansk (og mange andre sprog) at følge med, og lettest er det selvfølgelig at overtage de engelske udtryk. På den måde kan engelsk komme til at fremstå som et sprog med flere ord og udtryksmuligheder.

Det samlede ordforråd for alle varianter af engelsk kan altså blive meget omfattende, men hvor mange ord er der i det enkelte menneskes ordforråd? Det spørgsmål vil Sprogligt tage op i næste uge.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.