Havelocks og flamingoer

af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Torun Gjelstrup, Ærø, fortæller denne historie: »Vi sad sammen med nogle ældre folk fra Ærø, da en af dem siger til min mand: Får du det da ikke for varmt med den ’hæv’lok’ på? Vi har aldrig hørt ordet før, men flere af de tilstedeværende indfødte sagde, at sådan sagde deres forældre om en trøje, i al fald oppe i nordenden af øen. Men ingen kunne sige noget om, hvad det egentlig var for et ord, eller hvordan det skulle staves. Jeg kan ikke finde ordet noget sted i ordbøger og lign. Men jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvordan det er opstået og kommet ind i sproget«.

Det drejer sig om ordet havelok eller havelock, der er et af de ret få ord, som er indlånt i dansk fra engelsk før 1900. Ordet er oprindelig navnet på den engelske general Henry Havelock, der døde 1857. Han var foruden sin heltemodige indsats under det indiske oprør kendt for at bære et hvidt klæde, der dækkede for uniformskasketten og hang ned over nakken og en del af ryggen som beskyttelse mod den brændende sol. Derfor blev havelock på engelsk en betegnelse for en sådan del af en militæruniform. Ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS) betyder havelok ’kappe (herreoverstykke) uden ærmer og med fast slag’. Ordet har også været brugt for sjov i formen havelåge.

Havelo(c)k ser ud til at have været veletableret i visse danske dialekter, og det er interessant at få dokumenteret, at ordet endnu huskes og bruges af ældre ærøboere. Ømålsordbogen har det med i opslagsformen havelock og forklarer betydningen som ’kåbe, overstykke med fast slag, brugt omkring 1900 og vist især af kvinder’. Ordet har muligvis lokalt haft den udvidede betydning ’trøje’, men det nævnes ikke i Ømålsordbogen. Hvor Havelok ifølge ODS var en beklædningsgenstand, som især mænd brugte, var den åbenbart på øerne mest brugt om et overstykke for kvinder.

Ifølge Jysk Ordbog (www.jyskordbog.dk), der vælger opslagsformen havelok, har ordet to betydninger, dels den forældede ’kappe med slag (især båret af præst, degn el. student)’, dels ’let kåbe el. frakke (til kvinde), i reglen med ekstra bærestykke’. Den sidste definition, der ligner Ømålsordbogens, er også i jysk fortrinsvis fundet i kilder fra ca. 1900.

ODS inkl. supplement har 1879 som ældste belæg og 1925 som yngste. Havelo(c)k har vist næsten udspillet sin rolle i rigsdansk efter Anden Verdenskrig; i hvert fald er det kun med i den første af de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn udgav (i 1955, i formen havelock bøjet havelocken, havelocker), og ordet er heller ikke optaget i Den Danske Ordbog. Den fordanskede opslagsform Havelok stammer fra 7. udgave af Saabys Retskrivningsordbog (1918), som ODS brugte som norm. ODS har kun ét eksempel på denne stavemåde, men fem på Havelock, heraf tre med engelsk flertalsbøjning, Havelocks.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen