Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Nu er hundrede og ét ude
 

 

Nu er hundrede og ét ude

af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007

Nu er hundrede og ét ude

»Man må sno sig, sagde ålen«. Sådan lyder det mange gange i Carl Ewalds fortælling Aalen fra 1902, og det lykkes også flere gange for ålen i historien at sno sig ud af vanskelighederne, indtil den til sidst må lade livet på stegepanden. Efter ålens død har udtrykket bidt sig fast i sprogbrugen og kan slås op i Bevingede Ord. Det gælder kun delvis for et andet udtryk, der bruges i samme fortælling, nemlig »nu er hundrede og ét ude«, og det gav en del problemer for en række forældre til børnene i en fjerdeklasse for nylig. Eleverne læste historien i dansk og skulle forklare visse udtryk i teksten, bl.a. hip som hap. Det voldte ikke besvær, men hundrede og ét var et mysterium. Hvad betyder dette sære udtryk, og hvor kommer det fra?

Det stammer fra navnet på et nu sjældent kortspil, hvor spillet var forbi, når man havde nået 101 point, og derfra har det fået betydningen ‘nu er spillet ude, nu er pokker løs, nu er jeg færdig’. I Ewalds fortælling, der har fisk som hovedpersoner, er det skallen, der bruger det: »Gedden... er ovre i den anden Ende af Søen«, sagde Skallen, »men den kan være her hvert Øjeblik, og saa er Hundrede og eet ude« (citeret efter Ordbog over det danske Sprog).

Udtrykket var tidligere ret udbredt og træffes hos forfattere som Johanne Luise Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, men bruges stort set ikke i dag og står heller ikke i de nyeste ordbøger over moderne dansk. Det har også tidligere haft plads i Bevingede Ord, men har fået vingerne stækket ved den seneste, gennemgribende, revision af dette værk. I de tidligere udgaver har man kunnet læse en lang begrundelse for, at det netop er tallet 101, der forekommer i kortspillet og i talemåden. Det skyldes en traditionel tilbøjelighed til at lægge lidt ekstra på ved runde tal. Kendte eksempler er 1001 Nats Eventyr, kanonsalutter på 21 skud – og Mantovanis 101 strygere, kan jeg tilføje for egen regning.

Anmasende

En læser i København skriver følgende: »På Det Kgl. Teater og oven i købet i en opførelse af Bunbury, der dog gerne skulle være præget af en vis sproglig elegance, hørte jeg i dag til min gru ordet ’anmassende’ af en af personerne, Cecily, blive udtalt ’anmasende’. Det ville glæde mig, hvis Sprogligt ville tage et opgør med denne udtale (og formentlig tilsvarende stavemåde) af ordet, som vist desværre er temmelig udbredt«.

Jo, det er rigtigt, at formen anmasende er ganske udbredt i både tale og skrift, men stavemåden er ikke i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen, og den tilsvarende udtale (med langt a og med stød) regnes af mange for ukorrekt. Når anmasende er så forholdsvis udbredt, skyldes det nok, at man forbinder det med det velkendte udsagnsord mase, og det er vel også det, man gør, når man virker anmassende, maser sig på. På den måde får sprogbrugerne mening i det mærkelige ord, som i virkeligheden er afledt af det nu meget sjældne udtryk anmasse sig. Det betyder ‘tiltage sig noget, især uretmæssigt; trænge sig på’ og er lånt fra det tyske sich anmassen, der egentlig betyder ‘tilmåle sig’. Men det er ikke noget, som ret mange moderne danskere ved, hvorimod tilknytningen til mase giver mere mening.

Det er den samme mekanisme, der ligger bag former som undervisitetet (universitetet er jo et sted, hvor man underviser) og svampignon (en champignon er en slags svamp). Fagfolk kalder fænomenet folkeetymologi, en folkelig, men uvidenskabelig forklaring på et ords eller udtryks etymologi (oprindelse). I visse tilfælde bliver disse omtolkninger efterhånden til almindelig sprogbrug, som f.eks. i udtrykket der er ugler i mosen (oprindelig ulve i mosen) eller i det københavnske gadenavn Købmagergade (oprindelig Kødmangergade, dvs. ‘kødhandlernes gade’).

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.