Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
 

 

Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt

af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007

I tumulten omkring Ny Alliance har Jørgen Thykjær-Jørgensen fra Kgs. Lyngby haft åndsnærværelse nok til at undre sig over, at en toppolitiker, som oven i købet er tidligere lærer, har kunnet udtale, at »hun er ærgerlig over« dannelsen af det nye parti.

»Kan man virkelig bruge ordet ærgerlig i en sådan forbindelse?«, spørger læseren.

Ifølge de nyeste beskrivelser af moderne dansk er politikerens sprogbrug ikke på nogen måde påfaldende. Det er helt almindeligt at bruge tillægsordet ærgerlig om en persons sindstilstand, når personen er lettere irriteret, vred eller utilfreds, fordi noget ikke er forløbet som ønsket, eller fordi nogen ikke har levet op til forventningerne. Man kan være ærgerlig over noget, i dette tilfælde en partidannelse, eller man kan være ærgerlig på nogen. Politikeren er uden tvivl ærgerlig på Naser Khader.

Når Thykjær-Jørgensen henviser til, at Marianne Jelved – for hende er det jo – er tidligere lærer, er det formodentlig, fordi han selv har lært i skolen, at ærgerlig især bruges i upersonlige konstruktioner. Hun skulle altså have sagt: »Det er ærgerligt, at Naser Khader har dannet et nyt parti«, eller »Det er ærgerligt for mig, at Naser Khader har dannet et nyt parti«. Brugt på denne måde betyder ’det er ærgerligt’, at det giver anledning til eller vidner om en vis irritation, vrede eller utilfredshed, og ærgerlig kan erstattes af ord som irriterende eller kreperlig. I denne sidste betydning kan ordet også anvendes foranstillet som nærmere beskrivelse af et navneord, f.eks. ’Det var ærgerlige penge at komme af med’ og ’En plads lige uden for medaljerækken er den mest ærgerlige placering’.

De to anvendelser af tillægsordet ærgerlig, som er beskrevet her, er begge gamle i dansk, og det kan ikke hævdes, at den upersonlige konstruktion er den ældste eller mest korrekte. Ordet er lånt fra tysk ärgerlich, og det er beslægtet med ærgre, med arrig og med arg. Ordet har tidligere først og fremmest tilhørt talesproget, og det anvendes måske stadigvæk især i forholdsvis uformelle sammenhænge.

I de seneste år er der dukket en ny betydning af ordet op. Unge mennesker kan sige ’Det var en meget ærgerlig fest’ om en fest, hvor der ikke rigtig kom gang i den. Eller de kan sige ’Sikke noget ærgerligt hår, hun har’ om en venindes mislykkede frisure. En fyr kan være ærgerlig, hvis han er kedelig, har forkert tøj på eller på anden måde er kikset. Denne nyudvikling af betydningen af ærgerlig til ’kedelig, mislykket, kikset’ er ikke registreret i ordbøgerne endnu, men der er ingen tvivl om dens eksistens i uformelt sprog blandt unge mennesker. Om betydningen holder sig, også når de unge bliver ældre, eller om der er tale om et modelune, kan kun tiden vise.

Hvad der helt sikkert ikke er et modelune, er udtrykket det er bare ærgerligt, der betyder ’Det er der desværre ikke noget at gøre ved’. Brugen af biordet bare med forstærkende betydning kan dateres til begyndelsen af 1970’erne, og kombinationen af bare og ærgerligt er formodentlig ikke meget yngre. Den Danske Ordbog bringer et talesprogscitat fra 1987: ’De bliver måske lidt sure, hvis man tramper i trappen og smækker med døren, ikke, men det er jo så bare ærgerligt’.

Udtrykket kendes også i den afkortede form bare ærgerligt og – fra filmen ’Den eneste ene’ fra 1999 – i formen ’Bare ærgerligt, Sonny Boy’.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen