Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Myrra skær Forgifte eller forgive
 

 

Forgifte eller forgive

af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Spørgsmål fra læserne

Karl Erich Nielsen, Århus, er faldet over formuleringen »den forgiftede russiske eksspion, Aleksandr Litvinenko« i mediernes omtale af denne historie. Han mener, det bør hedde »den forgivne...«. De to udsagnsord forgifte og forgive er beslægtede, både sproghistorisk (gennem udsagnsordet give) og betydningsmæssigt. Forgifte har hovedbetydningen ’ødelægge, forurene eller præparere med gift’; det, man forgifter, er en ting. Forgive har betydningen ’(forsøge at) slå ihjel med en forgiftet drik eller madvare’; det, man forgiver, er et menneske. Men forgifte har ifølge Den Danske Ordbog også betydningen ’dræbe eller gøre alvorligt syg vha. gift’, dvs. nogenlunde den samme betydning, som forgive har. En sammenligning med Ordbog over det danske Sprog viser, at dette er en gammel betydning, der har været næsten ude af sproget en tid, men senere har fået nyt liv. Det er altså lige så korrekt at tale om »den forgiftede russiske eksspion« som om »den forgivne...«, og den første sprogbrug er langt den almindeligste i moderne dansk. Det er nemlig meget sjældent, at man bruger forgiven, forgivet, forgivne som foranstillet tillægsord. Journalister og andre foretrækker helt klart forgiftet i den position.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen