Radiobil

Denne tekst er skrevet af Henrik Andersson og blev bragt som en del af artiklen "Rommedahls lyske(n)" den 21. oktober 2006. Læs hele artiklen .

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE Visse bilisters uvane med at have radioen drønende for åbne vinduer har givet Else Marshall associationer til Tivoliforlystelsen radiobilerne. Hvorfra stammer denne betegnelse, spørger hun. Svaret er, at den indretning, der forbinder vognene med det strømførende metalnet over banen, har en vis lighed med en radioantenne. Supplement til Ordbog over det Danske Sprog angiver i øvrigt to andre betydninger af radiobil, dels ’bil med radioforbindelse, især om politibiler og hyrevogne’, dels slang for ’optimistjolle’.