Støvets år

af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

Jord spiller også en rolle i et spørgsmål fra Knud Schandorph i Ølstykke. Han er i forbindelse med sin 70-års fødselsdag kommet i tanker om udtrykket støvets år og mener, at det betegner, at et menneske har nået denne alder, og at udtrykkets oprindelse skal søges i Bibelen. Begge dele kan bekræftes, men hvordan hænger det sammen?

Støv kender vi især som de irriterende partikler, der har det med at samle sig alle vegne, og som må tørres af, fejes op eller fjernes med en støvsuger. Disse partikler er ofte af jord, og derfor kan man i mere højtidelige sammenhænge bruge ordet støv om jord som det stof, Gud ifølge Første Mosebog skabte mennesket af. F.eks. hedder det i ældre bibeloversættelser »du er Støv, og du skal blive til Støv igjen« (jf. det engelske begravelsesritual »earth to earth, ashes to ashes, dust to dust«). Støv bliver her også en betegnelse for menneskets forgængelige legeme, og hermed er vi fremme ved den talemåde, der knytter 70 år og støv sammen, nemlig »syv gange ti er støvets år«, den alder, hvor man nærmer sig døden. Den er mest kendt fra en kantate af Thomas Thaarup fra 1789, hvor den optræder i den nævnte form: »Syv Gange Ti er Støvets Aar;/ Men sjelden, sjelden flere« (citeret efter Ordbog over det danske Sprog). Grundtvig har også brugt vendingen, bl.a. i salmen Moses i Ørken, hvor en strofe lyder: »Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar,/ De Stolteste Strid og Møie,/ Om firsindstyve en Kæmpe naaer,/ Desmere han har at døie«. Efterhånden bruges udtrykket især i forbindelser som eller nærme sig støvets år og med svagere tilknytning til lige præcis 70 år.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen