Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Jordemodermand
 

 

Jordemodermand

af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

Jordemodermand

En orkesterdirigent brugte for nylig ordet jordemodermand, da man var ved at indstudere ouverturen til Offenbachs operette Den skønne Helene. Stor var forundringen blandt orkestrets medlemmer – de fleste under 40 – for hvad er en jordemodermand?

Den oplagte betydning, ‘mand, der er gift med en jordemoder’, bruges ikke ret tit, og det var da heller ikke den, dirigenten sigtede til, men derimod en overført betydning: ‘mand, der lader sig forsørge af sin kone’. Denne spøgende og let nedsættende betydning er formentlig opstået ved, at jordemødre i tidligere tid var selvstændigt erhvervsdrivende kvinder, der godt kunne brødføde en hjemmegående mand. Dette forhold har givet anledning til variationer i betydningen, som f.eks. at manden er uduelig (jf. Ordbog over det danske Sprog) eller lader sig dominere af sin kone (jf. Bevingede Ord, 7. udgave).

Udtrykket kendes i hvert fald tilbage til 1870’erne, hvor det bl.a. bruges af Sophus Schandorph i fortællingen Et Oprør. Her optræder en noget vattet guldsmed, som faktisk er en jordemoders mand. Da byens borgere gør oprør mod bystyret, træder jordemodermanden dog i karakter som chef for borgerkorpset, idet han – godt nok fjernstyret af konen – befaler sine folk ikke at bruge bajonetterne mod deres egne medborgere.

Martin Andersen Nexø anvender også ordet i den overførte betydning i Pelle Erobreren: »Pelle skulde ikke have noget af at være en æstetisk Driver, en Jordemormand«. Her ser vi i øvrigt den variation i stavningen (jordemoder/jordemor), som har været tilladt siden 1986 (men altså ikke var det i 1906-10, hvor romanen udkom).

Jordemødrene har også inspireret til et par andre udtryk, f.eks. jordemodertaske, en aflang, rummelig og sammenklappelig taske, som jordemødre og læger kunne bruge til at transportere deres instrumenter i, og jordemoderkaffe, der oprindelig var den ekstra stærke kaffe, som jordemoderen skulle have serveret, mens hun ventede på, at fødslen gik i gang.

Og hvorfor hedder det egentlig jordemoder ? Det skyldes såmænd, at det var jordemoderen, der løftede barnet op fra jorden, hvor de fleste fødsler foregik i ældre tid.

Støvets år

Jord spiller også en rolle i et spørgsmål fra Knud Schandorph i Ølstykke. Han er i forbindelse med sin 70-års fødselsdag kommet i tanker om udtrykket støvets år og mener, at det betegner, at et menneske har nået denne alder, og at udtrykkets oprindelse skal søges i Bibelen. Begge dele kan bekræftes, men hvordan hænger det sammen?

Støv kender vi især som de irriterende partikler, der har det med at samle sig alle vegne, og som må tørres af, fejes op eller fjernes med en støvsuger. Disse partikler er ofte af jord, og derfor kan man i mere højtidelige sammenhænge bruge ordet støv om jord som det stof, Gud ifølge Første Mosebog skabte mennesket af. F.eks. hedder det i ældre bibeloversættelser »du er Støv, og du skal blive til Støv igjen« (jf. det engelske begravelsesritual »earth to earth, ashes to ashes, dust to dust«). Støv bliver her også en betegnelse for menneskets forgængelige legeme, og hermed er vi fremme ved den talemåde, der knytter 70 år og støv sammen, nemlig »syv gange ti er støvets år«, den alder, hvor man nærmer sig døden. Den er mest kendt fra en kantate af Thomas Thaarup fra 1789, hvor den optræder i den nævnte form: »Syv Gange Ti er Støvets Aar;/ Men sjelden, sjelden flere« (citeret efter Ordbog over det danske Sprog). Grundtvig har også brugt vendingen, bl.a. i salmen Moses i Ørken, hvor en strofe lyder: »Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar,/ De Stolteste Strid og Møie,/ Om firsindstyve en Kæmpe naaer,/ Desmere han har at døie«. Efterhånden bruges udtrykket især i forbindelser som eller nærme sig støvets år og med svagere tilknytning til lige præcis 70 år.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.