Enig i eller enige om

af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006

Når man bruger sit modersmål, tænker man sædvanligvis ikke over, hvad det er for et fintmærkende redskab, man har til sin rådighed. Ofte kan man blive udsat for, at en udlænding, der skal oversætte en tekst til dansk, eller en person, der har dansk som andetsprog, spørger til et problem eller et særligt forhold, som man som modersmålstalende først bliver opmærksom på, når man får stillet spørgsmålet.

Tag f.eks. de to udtryk være enig i og være enige om.

For en overfladisk betragtning er udtrykkene stort set ens, og de betyder da vist også næsten det samme.

I begge udtrykkene indgår tillægsordet enig, men det ser ud til, at i det ene udtryk optræder enig i ental, mens det andet udtryk kræver flertal, enige. Det hedder Peter er enig i, at de burde tage opvasken, men Peter og Jens er enige om, at de burde tage opvasken. Hvad kan det nu skyldes?

Det skyldes, at enig i de to udtryk alligevel ikke betyder helt det samme.

Ordet har nemlig to lidt forskellige betydninger.

Den ene betydning er ’som samtykker og tilslutter sig en anden persons opfattelse, et forslag, en beslutning eller lignende’. Der er altså tale om en slags hierarki, et over/underordningsforhold mellem samtalepartnerne, hvor A har givet udtryk for en mening eller en holdning, som B derefter tilslutter sig. Den, der er enig, er altså B, hvilket medfører, at tillægsordet får entalsform. B er enig med A i det, denne har sagt.

Den anden betydning er ’af samme opfattelse eller holdning’. Denne betydning ligger bag, når enig bruges om to eller flere personer eller om en forsamling, der er af samme opfattelse eller har samme holdning til en sag. Her er der tale om jævnbyrdige samtalepartnere. A og B har drøftet en sag og ender med at have den samme holdning til sagen. I denne betydning af ordet bruges flertal af enig, og forholdsordet har formen om.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen