Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Det’ en ommer!
 

 

Det’ en ommer!

af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007

Det’ en ommer!

Det lille populærvidenskabelige sprogblad Mål & Mæle har kåret årets ord i 2006. Det blev ordet ommer, det gennemgående ord i tv-reklamerne for Grøn Tuborg, hvor den brovtende reklameboss Philip groft afviser den kiksede idémand Frederiks forrykte forslag til en reklamekampagne for Tuborg med f.eks. følgende svada: »Du er syg, du er rigtig, rigtig syg, Frederik. DET’ EN OMMER!«. Siden lanceringen af reklameserien i efteråret 2005 har det sjove, rammende ord i stigende grad været på danskernes læber med udbredelse også til skriftsproget. Derfor er ommer som årets ord i 2006 et godt valg.

Ommer er dog ikke nyt i dansk. Det har i længere tid været brugt, især i talesproget, som betegnelse for, at en handling eller en aktivitet skal gå om, f.eks. at et terningkast i et spil skal tages om, fordi terningen er faldet på gulvet eller har lagt sig på skrå op ad en genstand på bordet. At ommer er ældre end Tuborg-reklamerne, fremgår også af følgende herlige eksempel fra en weblog, dateret 9. marts 2005, hvor en ommer er noget positivt, et venligt tildelt nyt forsøg: »Husker du legen med gode kammerater som barn? De gav gerne en ommer når man dummede sig i legen... Tænk hvis vi kunne gå gennem livet med en stor pose ommere til rådighed«. Det er egentlig mærkeligt, at ordet ikke har fundet vej til ordbøgerne nogensinde, men det gør det nok snart.

Navneordet ommer er dannet af biordet om i betydningen ’én gang til; helt forfra’. Det er man ikke i tvivl om, hvis man har set reklameseriens episoder. Navneord dannet af et biord + afledningsendelsen -er er meget sjældne i dansk; faktisk kender jeg kun ét andet eksempel: forbier. Men en anden tolkning af orddannelsen er også mulig. Biordet om kan nemlig opfattes som et koncentreret udtryk for en konstruktion med et udsagnsord: lave (det) om, og så er ommer på linje med nyere uformelle orddannelser som (være med på en) kigger og (få sig en) griner, der netop er dannet ud fra et udsagnsord (kigge, grine) ved tilføjelse af endelsen -er. En orddannelse, der kommer tæt på ommer, er ordet skubopper ’spiseredskab til små børn’. Her har vi kombinationen udsagnsord + biord + -er i ét ord, og hvis udsagnsordet reduceres bort, har vi et ord, opper, der svarer til ommer.

Stavemåden ommer er i overensstemmelse med danske retskrivningsregler, for vokalen i om er kort, og derfor fordobles den efterfølgende konsonant, når der kommer en endelse på. Men man kan også støde på stavemåden om’er, der ganske vist fungerer, men røber usikkerhed ved gengivelse af et ord, der føles nyt og specielt.

Ommer kan i lighed med andre danske navneord bøjes: ommeren, ommere, ommerne. Flertalsformen er ret udbredt; et eksempel: »Der er ingen ommere i optagelsesprøver« (Fyens Stiftstidende, 24. januar 2007).

Man kan læse mere om årets ord og dets konkurrenter i det kommende nummer af Mål & Mæle.

Næst- eller anden-

Peter Sewerin er faldet over følgende formulering på politiken.dk: »Formanden for parlamentets andenstørste gruppe...«. Han mener, at det bør hedde parlamentets næststørste gruppe.

Det er rigtigt, at man i rigssproget sætter næst- foran superlativ (højeste grad) af et tillægsord for at betegne nr. 2 i en rangorden, f.eks. næstbedst, næsthøjest, næstsidst og næststørst. Men folk fra provinsen, især jyder, og vist også et stigende antal unge, også uden for provinsen, har ofte anden- i disse ord, f.eks. andensidst og andenstørst. Og netop disse to ord er nu at finde i Retskrivningsordbogen sammen med ordene med næst- (i alt 8 stk.). Man kan ikke påstå, at andensidst og andenstørst er forkerte eller ulogiske, for det hedder jo tredjesidst og tredjestørst osv. Man må blot konstatere, at rigssproget foretrækker formerne med næst-.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.