Kæp i øret

af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Ved en julefrokost kan det ske, at man får en kæp i øret, eller man drikker sig en kæp i øret. Udtrykket en kæp i øret er ikke beskrevet i Ordbog over det Danske Sprog eller dette værks supplement. Det kan både skyldes, at udtrykket kæp i øret er opstået inden for de seneste 50 år, og at det er for slangpræget til at optræde i nationalordbogen. I Den Danske Ordbog er udtrykket medtaget. Dér er det karakteriseret som slang, og det har beskrivelsen ’beruselse efter indtagelse af alkohol’. Politikens Nudansk Ordbog har beskrevet det i udgaverne fra 1997 og frem. Også Politikens Slangordbog (udgaverne fra 1982 og frem til den seneste udgave fra 2001) beskriver udtrykket, men Kaj Boms Slangordbogen fra 1957 (også Politikens Forlag) kender det ikke. Et forsigtigt skøn kan altså datere det til 60’erne eller 70’erne. Men hvad er forklaringen på det spøjse udtryk, der har varianter som pind i øret ’lettere beruselse’ og (telefon)pæl i øret ’stærk beruselse’?

Mit private bud er, at udtrykket hænger sammen med og er inspireret af tømmermænd. Ordet tømmermænd, brugt som udtryk for smertefuld eftervirkning af en rus, dunken i hovedet eller lignende, er kendt i dansk fra midten af 1800-tallet. På svensk kan man have kopparslagare (kopparslagare ’kobbersmed’), og på hollandsk kunne man i ældre sprog plages af timmerlieden ’tømrere’, når man havde drukket for meget genever. På jysk kan man have en smed i panden dagen derpå, men sædvanligvis får vi altså besøg af tømmermænd (flertal af tømmermand ’tømrer’). Tømmermændene arbejder med tømmer og træ, og det har de til rådighed, når man har drukket sig en kæp i øret. Langt ude? Måske!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen