Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Hvad betyder ringe halv tolv og være i salveten?
 

 

Hvad betyder ringe halv tolv og være i salveten?

af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008

Hvad betyder ringe halv tolv?

Ulla Vedel, Korsør, fortæller denne lille historie: »Forleden udspillede der sig følgende scene på Nyborg apotek: Min veninde skulle hente noget medicin, der havde ladet vente på sig. Da det stadig ikke var kommet, spurgte hun: »Er der ikke nogen, der kan ringe halv tolv?« Apotekerassistenten var et stort spørgsmålstegn: »Hvad betød det?« Hvorefter vi kom til at tale om udtrykket. Hvad det betyder? Hvor det stammer fra? Og hvor udbredt det er?«

Udtrykket ringe halv tolv er nu om stunder så sjælden en fugl, at det må glæde enhver sprogornitolog, at det ikke er helt uddødt. Et ungt menneske kunne måske få associationer til ringe 112, men ringe halv tolv har ikke noget med telefoner at gøre, men derimod med kirkeklokker. Hvis man ringer halv tolv for en, laver man en larm som kirkeklokker, der ringer til gudstjeneste kl. 12, idet man irettesætter nogen. Replikken: »Er der ikke nogen, der kan ringe halv tolv?« betyder altså omtrent: ’Er der ikke nogen, der kan slå i bordet?’

Udtrykket findes i forskellige varianter. Ud over ringe halv tolv kan det også hedde ringe tolv og ringe til tolvs. Formen ringe tolv er (var) vist den almindeligste.

Ordbog over det danske Sprog (ODS) bestemmer udtrykket som dialektalt, og belæggene stammer da også hovedsagelig fra personer, der kommer fra Jylland eller Øerne. F.eks. hedder det hos Thit Jensen: »Han skulde ringe tolv for lille Johanne Mis’s Øren i Dag. Som hun havde skuffet ham«, og Karl Larsen lader i en roman fra 1920 den sorgløse jyske student Hald, over for hvem den stramtandede fru Steensgaard har fremhævet den fornuftige student Hansen, sige: »Det maa have ringet mægtigt for dine Ører, Hansen. Fru Steensgaard har i hvert Fald ringet Halvtolv for mig med dit Eksempel«.

Jeg henvendte mig til de to store dialektordbøger, som er ved at blive redigeret og begge snart er nået halvvejs, Ømålsordbogen og Jysk Ordbog (www.jyskordbog.dk). Svaret fra Ømålsordbogens Henrik Hovmark var, at de kun har et par belæg på formerne ringe tolv og ringe til tolvs, altså uden halv, mens Viggo Sørensen fra Jysk Ordbog fortalte, at de har nogle få belæg fra det midterste Østjylland på formen ringe halv tolv, f.eks. »A ska reng haltöl få ham«, dvs. ’jeg skal give ham en skideballe’.

Udtrykket har vist aldrig været meget udbredt eller almindeligt og er det i hvert fald ikke længere, så Ulla Vedel skal have tak for at have bragt det i erindring.

At være i salveten

Et udtryk, der trives noget bedre, er i salveten. Den Danske Ordbog kalder det ganske vist gammeldags, men man støder stadigvæk jævnligt på det. Flere læsere har udtrykt tvivl om, hvad det præcis betyder, og tvivlen er forståelig.

Sagen er, at udtrykket i løbet af de seneste ca. 50 år har gennemgået om ikke en betydningsændring, så dog en betydningsudvidelse. Oprindelig betød (være, komme) i salveten ’(være, komme) i sikkerhed, i god behold, på den sikre side’. Det er den betydningsforklaring, man får i ODS, og den støttes fint af eksemplerne, der bl.a. taler om en mand, der under en koleraepidemi var »krøben i Salveten og havde frelst sin Krop« (Vilh. Bergsøe 1867), og en berygtet storsmugler fra Landskrona – »desværre stadig i salveten og urørlig hinsides Sundet« (Otto Rung 1936).

I dag er det vist især ældre personer, der ville foreslå ’være eller komme i sikkerhed’ som den mest oplagte omskrivning af udtrykket. Nu er de mest nærliggende synonymer snarere ’være eller komme ovenpå, på den grønne gren eller ind(e) i varmen’, hvad der fremgår af Den Danske Ordbogs eksempel: »Du har fået kontrakten. Du er i salveten! Du bliver verdensberømt!« Citatet er velvalgt, også fordi udtrykket tit bruges om økonomisk succes.

Sprogforskere har haft svært ved at finde en sikker forklaring på salveten. Ordet er dannet til verbet salvere (sig) ’frelse (sig), bringe (sig) i sikkerhed’, som igen kommer af latin salvare med samme betydning. ODS’ bud er, at den mærkelige orddannelse salvet kan være opstået som modsætning til labet i udtrykket være eller komme i (eller ud af) labet(en) ’være i eller komme ud af en knibe eller forlegenhed’.

Betydningsglidningen kan være forårsaget af, at mange mennesker ikke længere forbinder salvet(en) med det latinske ord for frelse, men med en ubestemt forestilling om noget, der betegner held og succes. Måske er der en mere eller mindre bevidst kobling til salvie, der jo har samme farve som den grønne gren, som lykkens udvalgte sidder på – og den hamp, som denne forklaring kan være på vej ud i!

Hvorom alting er: Udviklingen i udtrykkets betydning er tilsyneladende foregået i relativ ubemærkethed. Jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen ringe halv tolv for en, der bruger være i salveten i betydningen ’være på den grønne gren’.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.