Kartoffelferie

af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Nu er kartoffelferien begyndt, men det er jo helt andre aktiviteter, der trækker i nutidens børn og unge i efterårsferien, end at hjælpe deres forældre med kartoffelhøsten. Det er ellers den historiske baggrund for betegnelsen kartoffelferie for den lille skoleferie her i oktober. Ordet, der nu mest bruges spøgende, stammer fra en tid, hvor børnearbejde var meget almindeligt i Danmark, ikke mindst i landbruget, nemlig omkring 1900. På samme tid blev det tilsvarende ord, potatislov, udbredt i svensk. Både dansk og svensk har muligvis ordet fra tysk Kartoffelferien.

Dengang havde den danske rigsdag, som det hed, også efterårsferie, i hvert fald det ene af kamrene, Landstinget. I Politiken 26. oktober 1905 står der, vistnok med en spids radikal understregning af standsforskellen mellem de to kamre: »Landstinget tog igaar Efteraarsferie. I Folketinget kalder de den Kartoffelferie, i Landstinget Jagtferie« (Ordbog over det Danske Sprog).

Senere tiders folketingsmedlemmer ved også, hvad kartoffelferie er, for da regeringen Schlüter i efterårsferien 1986 gennemførte en økonomisk-politisk pakke til fremme af opsparing og bekæmpelse af gældsætning, kaldte de den kartoffelkuren med tanke på både årstiden (kartoffelferien) og den skrappe kur, som landet efter regeringens mening havde brug for. Desuden kan kartoffelkur betyde noget så klamt som ’slankekur baseret på kartofler’, og den betydning spillede sikkert ind på befolkningens holdning til indgrebet, der bl.a. pålagde den nye eller øgede afgifter.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen