Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogligt — Politikens sprogklumme Kartoffelferie
 

 

Kartoffelferie

af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Kartoffelferie

Nu er kartoffelferien begyndt, men det er jo helt andre aktiviteter, der trækker i nutidens børn og unge i efterårsferien, end at hjælpe deres forældre med kartoffelhøsten. Det er ellers den historiske baggrund for betegnelsen kartoffelferie for den lille skoleferie her i oktober. Ordet, der nu mest bruges spøgende, stammer fra en tid, hvor børnearbejde var meget almindeligt i Danmark, ikke mindst i landbruget, nemlig omkring 1900. På samme tid blev det tilsvarende ord, potatislov, udbredt i svensk. Både dansk og svensk har muligvis ordet fra tysk Kartoffelferien.

Dengang havde den danske rigsdag, som det hed, også efterårsferie, i hvert fald det ene af kamrene, Landstinget. I Politiken 26. oktober 1905 står der, vistnok med en spids radikal understregning af standsforskellen mellem de to kamre: »Landstinget tog igaar Efteraarsferie. I Folketinget kalder de den Kartoffelferie, i Landstinget Jagtferie« (Ordbog over det Danske Sprog).

Senere tiders folketingsmedlemmer ved også, hvad kartoffelferie er, for da regeringen Schlüter i efterårsferien 1986 gennemførte en økonomisk-politisk pakke til fremme af opsparing og bekæmpelse af gældsætning, kaldte de den kartoffelkuren med tanke på både årstiden (kartoffelferien) og den skrappe kur, som landet efter regeringens mening havde brug for. Desuden kan kartoffelkur betyde noget så klamt som ’slankekur baseret på kartofler’, og den betydning spillede sikkert ind på befolkningens holdning til indgrebet, der bl.a. pålagde den nye eller øgede afgifter.

Være i kridthuset

SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE: Karin Dalsgaard vil gerne vide, hvorfra udtrykket være i kridthuset stammer. »Hvad er det for et kridthus, og hvorfor er det godt at være der?«, spørger hun. Kridthuse var almindelige i 1600-1700-tallet; mange gik rundt med sådan ét i lommen. Et kridthus er en cylindrisk metalbeholder, der ved en skillevæg i midten er delt i to rum med hvert sit låg. Det ene rum var beregnet til opbevaring af kridt til regnskabsføring på en tavle, og i det andet rum kunne man have småpenge. I kridthuset kunne man også opbevare små genstande, der erindrede en om personer, som betød noget for en, og som man gerne ville gøre noget for. Derfor var det godt for en person at være repræsenteret ved ting i andre folks kridthuse. Deraf kommer det, at udtrykket være i kridthuset hos nogen betyder ’være vellidt og afholdt af nogen så man kan forvente at blive behandlet med særlig velvilje af vedkommende’ (Den Danske Ordbog).

Sin eller deres?

Til sidst en klassiker: problemet med sin eller deres. Kaj H. Pedersen, Nørresundby, spørger, om der skal stå sit eller deres i følgende sætning fra en bankreklame: »Nogle stykker af Finansøkonomerne årgang 2006 fortæller om sit praktikophold«. I korrekt dansk kan sin, sit og sine kun vise tilbage til et grundled i ental. Er grundleddet flertal, hedder det deres. Da grundleddet i sætningen ovenfor, nogle stykker, er flertal, skal der stå deres praktikophold. Det, der kan have forvirret skribenten, er, at der står et entalsudtryk, årgang 2006, lige foran.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.