Kastration

af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008

Benthe Stig spørger, om det virkelig kan passe, at handlingen at kastrere hedder kastraktion. Hedder det ikke kastration uden -k -?

Jo. Man ser og hører ret tit den forkerte form kastraktion, og det er en sprogfejl, der ikke har haft særlig stor bevågenhed.

Formen kastraktion er måske opstået ved afsmitning fra ord som abstraktion, distraktion, ekstraktion, ord, der alle er afledt af det latinske udsagnsord trahere ’trække, drage’.

Kastrere og kastration kommer af latin castrare og castratio, med samme betydning som på dansk. Nogle ordbøger oplyser, at latin har det fra sanskrit çastra ’kniv’ – sanskrit er det ældste indoeuropæiske sprog i Indien – andre, at ordet formentlig kommer af en indoeuropæisk rod med betydningen ’skære’, som vi genfinder i navneordet hæs ’stor korn- eller høstak, som står i det fri’. Én ting står fast: Kastrere og kastration har intet med trahere at skaffe, så formen kastraktion er en fejl.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen