Efterfølgende

af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Flere læsere er utilfredse med ordet efterfølgende, der bruges i stedet for det mere mundrette bagefter, og der gættes på, at det stammer fra politiets rapportsprog. Det er næppe den eneste forklaring, men det er rigtigt, at efterfølgende er blevet almindeligt i en ny anvendelse inden for de sidste 40 år.

Det har altid kunnet bruges som lang tillægsform af udsagnsordet efterfølge som i eksemplet »de efterfølgende bemærkninger«, men det nye er, at det bruges som biord med betydningen ‘bagefter, senere, sidenhen’: »De kærede efterfølgende kendelsen til landsretten«. Efterfølgende virker tungere, har et mere formelt præg end de nævnte synonymer og trives derfor i visse typer af både skrift- og talesprog, hvor også ord som i forhold til, fremadrettet, allokere og human resource er udbredte. De sprogbrugere, der anvender sådan nogle udtryk, mener måske, de giver deres ord mere vægt, men de ville ofte opnå en mere klar og letforståelig tekst, hvis de valgte et kortere og mere mundret synonym.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen