Wellness

af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Wellness

Wellnessbølgen ruller. 23. oktober nåede den brevkassen Spørg om Samliv i At Tænke Sig, hvor Carsten Godtfredsen, Fakse Ladeplads, indleder sit brev sådan: »Kære Tutta. Min hustru gennem 18 år, som ellers har virket ganske fornuftig indtil nu, er pludselig blevet grebet af wellnessbølgen«.

Når man gang på gang støder på netop ordet wellnessbølgen i danske aviser, må det være tegn på, at fænomenet wellness sammen med det ord, der betegner det, efterhånden er blevet temmelig kendt i Danmark. Ordet wellness betyder ’velvære, sundhed og god fysisk form, ofte som mål for forskellige former for behandlinger og aktiviteter’. Wellness opnås især ved ophold på wellnesscentre, hvor man får afslappende behandlinger, massage, motion, spabade og fedtfattig kost, gerne med et anstrøg af (selv)forkælelse.

Wellness er et amerikansk ord dannet af well ’rask’ og -ness ’-hed’, og i engelsk-danske ordbøger oversættes det til ’sundhed’. Men som livsstilsfænomen er wellness noget andet og mere end sundhed, og man opfatter derfor ordet som dannet af det engelske udtryk well being ’at have det godt’ og det velkendte ord fitness, som betoner de aktive bestræbelser på at nå de mål, som idealet om wellness opstiller for det moderne menneske.

Ordet wellness er ikke helt nyt i dansk, men det kan dog endnu ikke slås op i nogen ordbog. De første forekomster af ordet i danske aviser er fra omkring år 2000. I begyndelsen optræder ordet ofte i Flensborg Avis i omtale af tyske forhold. Det lader til, at ordet er indlånt senere i dansk end i tysk, hvor det i dag er ret almindeligt.

Ved hjælp af artikeldatabasen InfoMedia har jeg undersøgt, hvor mange danske avisartikler der måned for måned siden 1. januar 2000 har indeholdt ordet. Til at begynde med kan det månedlige antal artikler tælles på én, sommetider to hænder, men i løbet af 2004 begynder antallet at stige til ca. 30, og i 2005-2006 stiger antallet kraftigt til over 100, i oktober 2006 124. Man kan vist sige, at wellness fik sit gennembrud i dansk i 2005. Hvis man laver en grafisk afbildning af forløbet med tiden forløbende fra venstre mod højre, får man en kurve, der længst til venstre er vandret eller meget, meget svagt stigende, hvorefter kurven stiger mere og mere stejlt fra omkring 2004 og fremad. Kurven ligner den begyndende og derefter stejlt stigende del af en bølge set i profil. Det viser sig at være profilen for ikke alene sproglige, men også andre sociale nyskabelsers udbredelse, f.eks. udbredelsen af mobiltelefoner eller sms’er i løbet af de senere år.

Lyske

Spørgsmål fra læserne

For et par uger siden behandlede Sprogligt navneordet lyske ’partiet mellem lår og underliv’. Torun Gjelsted gør opmærksom på, at der også findes et udsagnsord lyske. Som barn læste hun ivrigt om grønlandsfarerne Knud Rasmussen og Peter Freuchens bedrifter på deres ekspeditioner. Når de kom til en boplads og blev bedt ind i et hus, skete det ofte, at de smed det meste af tøjet og blev lysket af husets kvinder. Torun Gjelsted opfattede det dengang som noget frækt, men spørger nu, hvad det egentlig betyder. Lyske betyder såmænd ’afluse; pille lus af’, og ordet er dannet af lus, ved at endelsen -kia er føjet til og har bevirket i-omlyd af u i lus til y ; altså er luskia blevet til lyske. Fra danske dialekter kendes også betydningen ’udsøge sig det bedste af noget, f.eks. mad’, idet man så udfører lignende bevægelser med fingrene, som når man piller lus af.

Teksten er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, denne gang Kjeld Kristensen.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.