Fortov

af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Et andet f-ord er fortov. Vi er alle fortrolige med den gængse betydning af ordet, nemlig ‘smalt område for fodgængere langs med en gade eller en vej’, men Børge Danielsen, Frederikssund, er stødt på ordet i en usædvanlig brug og sammenhæng. Han giver en række eksempler fra en liste, der er fremkommet under hans søgen efter forfædre på Bornholm: »Aar 1886: 4. Selvejergaards Fortaug Østermarie Sogn. Aar 1886: 15. Selvejergaards Fortov Vestermarie Sogn«. Som det kan ses, lå stavningen ikke helt fast, og man har også registreret stavemåderne fortoug og fortog.

For at forklare, hvordan fortov kan optræde her, skal vi tilbage til ordets oprindelige form. Det er sammensat af for i betydningen ‘foran’ og det oldnordiske ord ta (med langt a), der betød ‘faststampet plads, vej’. I middelalderen havde ordet formen forta eller forte og blev senere omdannet til fortaa og fortov. Ordet blev brugt om et grundstykke foran eller omkring en gård eller et hus, og det ser ud til, at den betydning har holdt sig bedst på Bornholm. I Ordbog over det danske Sprog gives eksemplet: »I Rø Sogn paa 3., 7., 8. og 9. Selvejergaardes Fortov findes en Skov«, der netop stammer fra en tekst om Bornholm. Man kunne også tale om kirkens fortov, altså den åbne plads foran eller omkring kirken, hvilket vi i dag ville kalde kirkepladsen.

I forlængelse af betydningen ‘plads, vej’ betegnede ordet fortov først stykket mellem husene og gadens midte, og senere blev det indsnævret til det, vi kender i dag, nemlig stykket mellem husene og kørebanen. Allerede i 1600-tallet dukker denne betydning op i København, mens vi skal op i anden halvdel af 1700-tallet, før der for alvor anlægges brolagte fortove i Danmark. Her kommer det franske ord trottoir også ind i sproget som konkurrent til det pæredanske fortov, sikkert indført af den franske ingeniør Jean Marmillod, der i 1764 var blevet hidkaldt for at hjælpe os med at bygge moderne veje.

Orddelen -tov kendes også fra ordet spiltov, der betegner en bås i en hestestald. Spil har her hverken noget med en totalisator eller et hejseværk at gøre, men er et gammelt dansk ord, der betyder ‘pind, stok, tremme’. Spiltovet er altså egentlig en stampet plads omgivet af tremmer.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen