Hvad kommer 'blog' af?

af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
En læser, Poul Boeg, Hørsholm, har bemærket, at man tit støder på ordet blog og afledninger som blogge, blogger og blogging i avisernes spalter. Hvad kommer blog af, hvad betyder ordet, hvem har fundet på det, og hvornår er det brugt første gang, spørger han. Er blog en gængs og anerkendt term, er det slang, eller er det en slags newspeak, den ondartede form for sproglig manipulation, som vi kender fra Orwells ’1984’?

En blog er en side på internettet, der typisk er oprettet og vedligeholdt af en enkelt person, og som hyppigt opdateres med ophavsmandens personlige kommentarer til aktuelle spørgsmål eller bestemte emner, ofte i dialog med læsere, der klikker sig ind på siden. Bidragene organiseres som regel i omvendt kronologisk rækkefølge (nyest først, ældst sidst). Foruden tekst kan en blog indeholde links, billeder, lydklip m.m.

Blogs har udviklet sig fra hovedsagelig at være offentligt tilgængelige private dagbøger – nogle af de første bloggere kaldte sig selvironisk escribitionists – til en ny form for massemedium, der giver hvem som helst med adgang til internettet mulighed for hurtig, nem og billig formidling af nyheder, oplysning og personlige holdninger.

Mulighederne er utallige, f.eks. har netudgaven af flere dagblade en hel liste med blogs. På www.politiken.dk er der bl.a. en blog med læsernes kommentarer til dagens leder, man kan blogge om Bibelen med Marcus Rubin i Jerusalem eller blogge med danske soldater, der er udsendt til Irak. Blogs er også blevet en del af visse arbejdspladsers virksomhedskultur, fordi de kan fremme kommunikationen mellem ledere og ansatte eller medarbejderne indbyrdes. Fra en spæd start i midten af 1990’erne er bloggingfænomenet eksploderet. I slutningen af 2006 skal det samlede antal blogs på verdensplan have rundet svimlende 60 millioner.

Blog kommer fra engelsk og er en afkortning af weblog, som er sammensat af web ’internet’ og log ’journal, dagbog’. Der er intet usædvanligt i, at der opstår nye ord, der er kortformer af allerede eksisterende. F.eks. er ordet cykel opstået ved, at det har tabt første stavelse i bicycle, alkoholdig har fået fjernet den midterste stavelse i ordet alkoholholdig, limo har mistet de to sidste stavelser i limousine. En særlig kategori af afkortninger udgør de såkaldte teleskopord, som er dannet ved sammentrækning hen over stavelsesgrænser af eksisterende ord, f.eks. smog ’forurenet tåge over byer og industriområder’, af engelsk smoke ’røg’ og fog ’tåge’. Blog ligner nok mest den sidste type, men hvor smog er ret nemt at gennemskue, hvis man kender de engelske gloser, der indgår i ordets dannelse, er det på ingen måde indlysende, at blog er dannet af det sidste bogstav i web og ordet log.

Blog kan være opstået ved, at engelsksprogede computernørder for sjov har udtalt weblog ’wii-blog’ i stedet for ’wæb-log’ – det morsomme må skyldes, at w + lang i-agtig lyd kan give associationer til wee, barnesprog for ’tis’, eller stedordet we ’vi’ – og så har blog pludselig ikke virket så fremmedartet på skrift.

Hvorom alting er: Blog er slået an i en sådan grad, at ordet i dag næsten tilhører almensproget. I 2004 blev blog udnævnt til årets ord af den store amerikanske ordbog Merriam-Webster.

Succesen må bl.a. skyldes, at det er kort, let at udtale og nemt at danne nye ord af, f.eks. afledninger som blogge ’redigere en blog; kommunikere (informere, tilkendegive sin mening osv.) via en blog’, blogger ’person der redigerer en blog’ og blogging (yderst sjældent blogning) ’vedligeholdelse af eller kommunikation via en blog’. Ordet weblog er ifølge den fremragende engelske ordbog Oxford English Dictionary lanceret i slutningen af december 1997, kortformen blog i maj 1999. Det ældste belæg, vi indtil nu har fundet på weblog i dansk, er fra august 2000, på blog fra oktober samme år.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen