Trop

af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007

Birgitte Mandel, Farum, har lagt mærke til overskriften ’20.000 flere tropper til Irak’ og spørger: »Er det ikke noget vrøvl? Jeg bilder mig ind, at et vist antal soldater danner en trop«.

Og jo, det kan der være noget om, i hvert fald traditionelt set. Oprindelig betegner en trop en mindre afdeling soldater, men i nyere tid bruges ordet også kollektivt om væbnede styrker generelt: Man kan tale om de allierede tropper eller om at trække tropperne hjem, altså synonymt med styrker.

Det er nok på baggrund af denne betydningsudvikling, at der er opstået et behov for at angive det samlede antal soldater i en bestemt sammenhæng. Og godt hjulpet på vej af en tilsvarende udvikling i engelsk er det nu forholdsvis udbredt, at tropper også bruges til at betegne de enkelte soldater i en militær enhed. Et foranstillet (som regel stort og omtrentligt) tal angiver derved antallet af soldater og ikke antallet af afdelinger.

Denne betydning er f.eks. registreret i Den Danske Ordbog, dog med tilføjelsen »denne brug regnes af nogle for ukorrekt«. Helt neutral og alment accepteret sprogbrug er det altså ikke endnu.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sprogligt" blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Læs hele artiklen