Sprogrevselse

af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009

I begyndelsen af oktober præsenterede et par af mine kolleger på en sprogkonference i DR-Byen en undersøgelse af "Sproget i DR". De viste at der er ret få eksempler på problematisk eller decideret forkert sprogbrug, at der er ret få engelske låneord, og at der ikke forekommer groft sprog, undtagen i udsendelser som X Factor, – som jo kun giver mening hvis dommerne indimellem sviner deltagerne til.

Og selv her produceres der kun én grovhed hvert andet eller tredje minut i gennemsnit.

Undersøgelsens overordnede konklusion var at "sproget i DR har det godt". Men i medierne har det set ud som om det var modsat. Jeg har ikke set at nogen har draget konklusionen i tvivl eller fremsat argumenter for at den ikke holder. Undersøgelsen er bare blevet præsenteret som om den viser at sproget i DR har det ad h til.

Som sprognævnsansat træffer man jævnligt på en forventning om at man skal optræde som sprogrevser. Som regel vil folk have at man skal svinge pisken over nogle andres måder at bruge sproget på, men der er også nogle der glæder sig til selv at få en ordentlig omgang – og det er næsten værre. I reaktionen på DR-undersøgelsen viser kravet om revselse sig ved at det er uforståeligt at man kan mene at en bette stavefejl i ny og næ ikke betyder noget særligt. De skal have af den nihalede! Så kan de lære det.

Eller kan de? Faktisk er der ingenting der tyder på at man bliver bedre til at skrive ved at blive straffet med ris og ferle for de fejl man har begået.

Det man har brug for at lære når man skal tilegne sig skriftsproget, eller udvikle det man allerede har, er ikke at det er fuldt af fejl som man kan blive revset for, men at det kan bruges til mange interessante formål og på mange interessante måder. Det kan man efter alt at dømme blandt andet lære noget om ved at læse meget og efterligne forbilleder som man synes godt om.

Derfor er godt sprog meget mere interessant end dårligt, og godt sprog er ikke nødvendigvis fejlfrit efter alle retskrivningens strengeste regler.

Man kunne fx godt have givet Johannes V. Jensen og Karen Blixen en omgang med krabasken for deres retskrivning hvis man havde den slags tilbøjeligheder.

Men sprogrevselse fungerer ligesom revselse i almindelighed.

Man kan bruge den til at lære folk at de skal lade være med at skrive (for så får man nogle over nallerne), ikke til at lære dem at skrive godt.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.