Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Nævn eller politi
 

 

Nævn eller politi

af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

For nylig fyldte Dansk Sprognævn 60 år. Begivenheden blev omtalt i en lang række medier, og ganske rutinemæssigt blev nævnet beskyldt for ikke at være udfarende nok i sprogrigtighedsspørgsmål.

Mange ønsker sig tilsyneladende en form for sprogpoliti, der kan gribe ind over for og helst helt afskaffe sproglige "unoder" som f. eks. "kommentere på", "lykkes med" og "fremadrettet".

Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at fastlægge ords stavemåde (i Retskrivningsordbogen), at følge med i sprogets udvikling ved f. eks. at indsamle nye ord og at besvare spørgsmål fra offentligheden om sprog og sprogbrug, men Sprognævnet kan selvfølgelig ikke bestemme, hvilke ord og udtryk man må bruge. Derimod giver nævnet gerne råd og vejledning om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at udtrykke sig i forskellige sammenhænge.

Når vi får spørgsmål om udtryk som de ovenstående, svarer vi, at udtryksmåderne er så almindelige, at de må accepteres, men vi anbefaler samtidig, at man er lidt tilbageholdende med dem. Det gør vi ikke, fordi der rent sprogligt kan siges at være noget galt med dem: "Kommentere på" betyder ikke nødvendigvis det samme som "kommentere"; "han lykkedes med opgaven" kan være et kort og praktisk alternativ til f. eks. "det lykkedes ham at udføre opgaven" (konstruktionen "lykkes med" forekom i øvrigt allerede i 1700-tallet, bl. a. hos Holberg); og hvad skulle der egentlig være galt med at bruge "fremadrettet" biordsagtigt (" fremadrettet vil vi arbejde for flere arbejdspladser")? Det kan de fleste tillægsord jo.

Nej, når vi anbefaler, at man er tilbageholdende med de nævnte ord og udtryk, skyldes det, at de beviseligt generer og støder mange sprogbrugere. Så hvis man lægger mere vægt på at blive forstået end på at vække opsigt ved sine formuleringer, skal man altså bruge "kommentere" uden "på", "lykkes" uden "med" og udskifte "fremadrettet" med f. eks. "i fremtiden", "med tiden", "fremover". Der er såmænd nok at tage af.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.