Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Sproglig ligestilling
 

 

Sproglig ligestilling

af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012

På den internationale kvindedag fik vi fra Sverige beretningen om brugen af et nyt kønsneutralt pronomen hen som har vundet frem som politisk korrekt udtryk.

I Danmark blev Sprognævnet allerede i 80’erne bedt om at udtale sig om forslaget om at indføre det kønsneutrale pronomen hæn. Nævnet mente ikke at forslaget havde en chance. Bl.a. ville det blive et problem når pronomenet skulle bøjes, da man skulle vælge om bøjningen skulle følge det mandlige mønster: han - ham – hans, dvs. hæn – hæm – hæns, eller det kvindelige mønster: hun – hende - hendes, dvs. hæn – hænde – hændes. Og så er man jo lige vidt.

Der er ingen tvivl om at det giver god mening at have fokus på ligestilling på det sproglige område. Århundreders kvindeundertrykkelse hviler stadig tungt på det danske ordforråd. Retskrivningsordbogen indeholder 16 ord der ender på kvinde, men 200 som ender på mand. De fleste, måske bortset lige fra ord som bussemand, bøhmand og nullermand, kunne godt også ende på -kvinde, fx brandmand, bondemand, domsmand, drabsmand, fagmand. Kvindeordene er typisk stillings- eller funktionsbetegnelser: forligskvinde, forretningskvinde, rådkvinde, sportskvinde, statskvinde, tillidskvinde, videnskabskvinde. Ofte er de dannet bevidst for at skabe modvægt. 11 ord i Retskrivningsordbogen begynder med kvinde fx kvindebevægelse, kvindefag, kvindesag, kvindfolk, mens 57 ord begynder med mand, fx mandsmod, mandsopdække, mandefald, mandefrokost, manderolle, mandfolk.

Sporene af den manglende ligestilling manifesterer sig således tydeligt i sproget. Men der er opbrud at spore. I Sprognævnets nyere ordsamling, som er indsamlet siden 1986, er der således registreret 322 kvindeord og 377 mandeord så balancen er blevet langt bedre. Blandt de nye kvindeord er: kvindestærk, kvindepower, kvinderock, kvindehørm, blandt mandeordene: mandefællesksab, mandefrigørelse, mandemafia, mandeballet.

Man skal dog ikke være blind for at også rent sproglige forhold gennem tiderne har stillet sig i vejen for den sproglige ligeberettigelse. Fx har høn været foreslået som kønsneutralt pronomen. Også her har ordets bøjning formentlig været den væsentligste årsag til at det aldrig slog igennem. Hvis det bøjes som han – ham - hans får vi nemlig høn – høm - høns.




Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.