Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Serbokroatisk for begyndere
 

 

Serbokroatisk for begyndere

af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011

Man kender ikke sit eget sprog før man har lært andre. Sådan sagde Goethe, og efter et efterår med ugentlige timer i serbokroatisk er jeg sikker på at han har ret.

Fra min egen tid som dansklærer for udlændinge kan jeg huske hvor besværligt det var at lære dem at udtale ord som kylling og killing forskelligt (når man siger kylling skal man spidse munden som ved et kys, når man siger killing skal man fortrække ansigtet i en slags kunstigt smil). På serbokroatisk er det til gengæld en nærmest uhørlig udtaleforskel der afgør om man siger jeg skriver eller – ja undskyld – jeg pisser. Og nu hvor vi er ved de slemme ord: Hvis man mener det flyver med eder og forbandelser på dansk, så er det tilsyneladende intet mod hvad de kan præstere på serbokroatisk: Uafhængige kilder bekræfter at "jeg knepper din mor, maden smager helt fantastisk" såmænd bare betyder at maden smager helt utroligt godt!

Dansk er et sprog hvor rækkefølgen af ordene er altafgørende – det gør en forskel om man siger "hunden bider manden" eller "manden bider hunden". Anderledes er det på serbokroatisk hvor ordene bøjes i en uendelighed. "Manden bider hunden" hedder "psa je ujeo čovek", og "hunden bider manden" hedder "pas je ujeo čoveka". Bemærk at det er ordenes bøjning, ikke rækkefølgen, der viser om det er hunden der bider, eller hunden der bliver bidt. Hvor vi på dansk kun har de sidste rester af den slags bøjninger tilbage (fx skelner vi mellem jeg og mig, han og ham), kan hund hedde pas, psa, psu eller psom alt efter om det er hunden der bider, hunden der bliver bidt, eller noget helt tredje.

Hvert sprog sine udfordringer. På dansk er det typisk udtalen der volder problemer for folk der først lærer sproget som voksne, på serbokroatisk skal man beherske et hav af bøjningsformer før man kan udtrykke om det er hunden der bider manden – eller omvendt. Og på en måde er det da ganske sjovt at tænke på at folk der kun med stort besvær kan udtale kylling, killing og kælling som forskellige ord, måske behersker et umådeligt kompliceret bøjningssystem som vi heldigvis ikke behøver forholde os til. Medmindre vi altså skulle få lyst til et aftenskolekursus.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.