Raketvidenskab

af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009

"Det er ikke raketvidenskab at fjerne mellemskatten".

Sådan udtalte politikeren Anders Samuelsen sig til Jyllands-Posten 14.3.2009. Nu er der vist aldrig nogen der har påstået at rumraketter og skattepolitik har noget med hinanden at gøre, så det skulle der vel egentlig ikke være grund til at pointere? Men udsagnet skal da heller ikke læses bogstaveligt.

Raketvidenskab regnes for en svær og utilgængelig videnskabelig disciplin, og hvis noget således ikke er raketvidenskab, er det derfor 'let at forstå eller udføre', 'det rene barnemad', 'ingen sag' osv.

Udtrykket har vi fået fra engelsk "it's not rocket science", og her bruges det ligeledes om noget der ikke er spor svært. I dansk har udtrykket "det er ikke raketvidenskab" næppe meget mere end 10 år på bagen, og endnu kan det ikke slås op i nogen danske ordbøger. Men udtrykket breder sig. I pressens avisdatabase Infomedia kan man således alene i år finde over 150 eksempler på udtrykket, og hvis det fortsætter sin fremmarch, vil det formodentlig dukke op i de almensproglige betydningsordbøger inden længe.

"Det er ikke raketvidenskab" er et nyere eksempel på det man inden for sprogvidenskaben kalder oversættelseslån, dvs. ord eller ordforbindelser der er mere eller mindre direkte oversat fra ét sprog til et andet. Andre eksempler i dansk er bananrepublik (fra engelsk banana republic), posedame (fra engelsk bag lady), tilvalg (fra svensk tillval), krybespor (fra tysk Kriechspur), dåselatter (fra engelsk canned laughter), metroseksuel (fra engelsk metrosexual) vejvrede (fra engelsk road rage), koble af ('slappe af' fra svensk koppla av) og den kreative klasse (fra engelsk the creative class).

Mens direkte lån som fx spyware, podcasting, blog og powernap normalt påkalder sig en vis opmærksomhed – i hvert fald så længe de er nye – glider mange oversættelseslån mere eller mindre ubemærkede ind i det danske sprog. Det kan man selvfølgelig tolke som et udtryk for at den engelske påvirkning af dansk er langt mere omfattende end man umiddelbart kan se. Men man kan også se det som et bevis på det danske sprogs fleksibilitet og evne til at integrere og fordanske fremmede ord og udtryk.

Faktum er at en lang række lån oversættes helt spontant, og så virker de jo pludselig ikke så udenlandske mere. Det er egentlig ikke raketvidenskab!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.