Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Ord fra nullerne
 

 

Ord fra nullerne

af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010

For nogle måneder siden tog vi afsked med det første årti i det 21. århundrede – "enerne" som Dansk Sprognævn havde foreslået at man kaldte det. Det blev dog betegnelsen "nullerne" (eller "00'erne") der slog igennem i den almindelige sprogbrug.

Årtiet blev rent sprogligt præget af flere forskellige tendenser. Hvad enten man nu kan lide det eller ej, har Danmark siden Anden Verdenskrigs afslutning været påvirket af den amerikanske kultur, og det har også i det forløbne årti smittet af på sproget. Fra det angelsaksiske sprogområde har vi fået en lang række ord og udtryk, fx powernapping, chicklit, speeddating, podcasting, happy slapping, match–fixing og trainsurfing. Også den teknologiske udvikling har kastet en række ord af sig. I nullerne lærte vi både at mms'e, google, netdate og blogge. Og i den sidste del af årtiet slog de såkaldte sociale onlinetjenester som Facebook og Twitter for alvor igennem og gav os ord og udtryk som at facebooke, at twitte/tweete og en tweet.

De ændrede holdninger til opdragelse afspejles i ord som curlingforældre (forældre der fejer alle forhindringer til side for deres børn), servicebørn (børn der overbeskyttes og overforkæles) og helikopterforældre (forældre der "svæver" over deres voksne børns liv og konstant holder øje med hvordan det går), mens ord som taberko (malkeko der mistrives), babykrak (det at der fødes for få børn), bøv (voksen mand der opfører sig som en dreng; afkortning af "børnevoksen"), bonusfar og samtalekøkken vidner om sprogbrugernes aldrig svigtende kreativitet.

Endelig har politikerne også i det forgangne årti været leveringsdygtige i ord og udtryk af mere eller mindre blivende værdi, fx 24-års-regel, ældrecheck, burkaudvalg, multimedieskat, rødvinsreform, kalenderlov og ikke mindst lømmelpakke. Ordet dukkede op som betegnelse for en række samlede initiativer over for unge kriminelle allerede i år 2000. Så forsvandt det igen blot for at vende tilbage med fornyet styrke sidste år. Om vi også får brug for lømmelpakker i det nye årti – tierne – må tiden jo vise.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.