Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Officielle og uofficielle ord
 

 

Officielle og uofficielle ord

Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn modtager med jævne mellemrum henvendelser fra sprogbrugere der har opfundet et nyt ord og nu vil have det officielt anerkendt i sproget. Om et nydannet ord får plads i det danske sprog, er imidlertid ikke noget Sprognævnet bestemmer. Det gør de danske sprogbrugere.
Men nævnet fastlægger den officielle retskrivning i Retskrivningsordbogen. Den indeholder i alt ca. 64.000 ord samt ca. 10.000 sammensætningseksempler. Ordbogen dækker det almindelige ordforråd i rigssproget og indeholder altså langtfra alle ord i sproget. At et ord ikke er med i ordbogen, betyder således ikke at det er forkert, at man ikke må bruge det, eller at det er uofficielt.
Derimod kan man selvfølgelig skelne mellem officielle og uofficielle stavemåder. Ordene ”luksus”, ”ketsjer”, ”ærgerlig” og ”finansiel” skrives officielt på den anførte måde. Hvis man skriver ”luxus”, ”ketcher”, ”ærgelig” og ”financiel”, er der tale om uofficielle stavemåder (”stavefejl”, om man vil). Men ord kan ikke være uofficielle. I skrivende stund kan man fx ikke finde ord som ”farvelkram”, ”løftebryder” og ”klassemål” i en eneste dansksproget ordbog. Betyder det så at disse ord er uofficielle? Nej, naturligvis ikke. Ordene findes jo hvad enten de står i en ordbog eller ej. Når man ved den kommende opdatering af Retskrivningsordbogen i december 2015 for første gang vil kunne slå ord som ”boyband”, ”kontaktforælder” og ”durumrulle” op, er det således heller ikke udtryk for at disse ord nu er blevet officielt godkendt af Sprognævnet. Det er udtryk for at ordene må siges at tilhøre det almene ordforråd i rigssproget, og at man derfor skal kunne finde dem i Retskrivningsordbogen.
Hvis man vil have et ord optaget i sproget, må man sørge for at gøre det kendt, og det vil så vise sig om man kan få andre til at bruge det. Hvis der er tilstrækkelig mange der bruger ordet, har det fået en plads i det danske sprog, og så vil det måske også med tiden dukke op i ordbøgerne. Så enkelt – eller så besværligt – er det.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.