Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Japanske lommemonstre
 

 

Japanske lommemonstre

Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn

De seneste måneder har man kunnet se markant flere personer end sædvanligt gå rundt med næsen i deres telefoner. Adfærden skyldes Pokémon Go, der er et spil hvor man skal finde og fange Pokémon-figurer der dukker op på telefonskærmen. Figurerne ser ud som om de findes i virkeligheden, og spillerne må bevæge sig rundt udenfor for at lede efter dem.
Pokémon blev lanceret som spil til spillekonsollen Game Boy af det japanske firma Nintendo i 1996, og siden har fænomenet bredt sig til en lang række andre medietyper. Ordet Pokémon er dannet i japansk som en sammentrækning af ordforbindelsen poketto monsuta, der er den japanske udgave af engelsk pocket monsters, altså ’lommemonstre’. Der er tale om et såkaldt teleskopord, dvs. et ord der er dannet ved at to ord er skudt ind i hinanden (ligesom rørene i en teleskopantenne) således at en del af udtrykket forsvinder. Andre teleskopord er fx brunch (af breakfast + lunch), kolonorm (af kolossal + enorm), minarine (af minimum + magarine),  prekariat (af prekær + proletariat), blog (af web + log) og burkini (af burka + bikini).
Omdannelser og afkortninger af engelske ord og udtryk er ikke helt ualmindelige i japansk. Ordet dejikame er eksempelvis en afkortning af ordforbindelsen dejitaru kamera, den japanske udtale af digital camera, mens udgangspunktet for ordet famiresu er ordforbindelsen famirī resutoran, dvs. family restaurant. Tilsvarende er rimokon og sumaho afkortninger af hhv. rimōto kontorōrā og sumāto fon, dvs. remote control og smartphone. Japansk kan ikke have konsonantforbindelser og indsætter derfor en lang række ”støttevokaler” i låneordene.
Som navn bør Pokémon skrives på samme måde som varemærkeindehaveren gør det, altså med stort P og accenttegn over e’et. Men som betegnelse for de små figurer i universet bør ordet skrives efter de almindelige retskrivningsregler, altså med lille p. Ordet kan med fordel bøjes helt regelmæssigt: en pokemon – pokemonen – flere pokemoner – alle pokemonerne.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.