Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Idioter, åndssvage, hæmmede
 

 

Idioter, åndssvage, hæmmede

af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011

På et kort over København fra 1880 kan man se at der lå en idiotanstalt på Rahbeks Alle på Frederiksberg. Et lidt nyere kort fra 1929 viser at der på nøjagtigt samme sted senere lå en åndssvageanstalt.

I dag er bygningen indrettet til museum, men på Københavns Kommunes hjemmeside kan man læse at socialforvaltningen bl. a.
tager sig af psykisk udviklingshæmmede.

Vi finder på nye ord for det samme, og det kan der være mange forskellige forklaringer på. Når det gælder den gruppe mennesker der i dag hedder psykisk udviklingshæmmede, er det bl. a. fordi de foregående ord har lidt den skæbne at blive udvandede.

Om idiot kan man i Ordbog over det Danske Sprog (i et bind fra 1929) læse at det kan betyde "uvidende eller udygtig person", men at det især ofte bruges som skældsord for en "meget dum person; fjols". På samme måde er det gået med åndssvag: I Den Danske Ordbog (fra 2005) er den første betydning ganske vist "med nedsat intelligens", men den efterfølgende betydning er "ubegavet, dum; stærkt irriterende, forbandet". Begge ord er altså efterhånden blevet brugt som skældsord, snarere end som en neutral betegnelse. Det går jo ikke hvis man ikke vil tale nedsættende om en bestemt gruppe mennesker – og derfor har nogen fundet det nødvendigt at finde en ny betegnelse.

En anden forklaring der kan spille en rolle når idioter bliver til åndssvage og senere til psykisk udviklingshæmmede, er knyttet til tabuer.

Vi er særligt hurtige til at finde på nye ord når det drejer sig om områder som vi af en eller anden grund kan have svært ved at forholde os til – og derfor også har svært ved at tale om.

At der kommer nye ord til fordi de gamle ord føles "forkerte", er ikke noget nyt fænomen. Lige såvel som der ikke er noget nyt i at vi mennesker tit prøver at holde os på afstand af det stødende og det tabubelagte.

Vi løser ikke nødvendigvis alle problemer på den måde, men vi prøver at holde fast i et respektfuldt begrebsapparat ved at undgå ord der er slidt op af de forkerte associationer.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.