Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Exit poll eller valgstedsmålinger
 

 

Exit poll eller valgstedsmålinger

af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009

Der findes masser af engelske ord som let og elegant har ladet sig integrere i det danske sprog, og som fungerer fint i hverdagen, fx smart, weekend, spray og tjek. Ofte udfylder de engelske ord huller i vores ordforråd og betegner fx nye produkter som vi bruger.
En del engelske ord integreres ved at vi tilpasser deres stavning, og ofte bliver deres bøjning også tilpasset. Men nogle engelske ord lader sig vanskeligt integrere, og det skaber irritation i hverdagen.
Sådan et ord er exit poll.

Besværligheder

Betydningen er svær at gennemskue.
Exit kan de fleste danskere forstå; men hvor mange har hørt om poll? Mange er også i tvivl om udtalen af poll. Stavningen bryder med de danske regler fordi udtrykket på engelsk skrives i to ord og på grund af bogstavet x, som burde skrives ks. Men det kan man jo gøre noget ved. Bøjningen er heller ikke nem: Hvad hedder det i bestemt form flertal? eksitpollsene? Skal det være en eller et eksitpoll? Og i bestemt form ental: eksitpollen eller eksitpollet? Den slags besværligheder giver god grund til at finde på noget andet.
I 1994 ser vi første gang udtrykket exit poll i pressen. Det blev dengang bl. a. oversat med "uofficielle meningsmålinger".
I Sprognævnet fandt man i 1996 et dansk udtryk der kunne alt det som exit poll ikke kan, nemlig ordet valgstedsmåling. Det blev allerede dengang lagt ind i Retskrivningsordbogen, og der lå det godt gemt og så godt som ubrugt indtil år 2006 hvor Ritzau brugte valgstedsmåling i en notits om parlamentsvalget i Letland.

Dansk alternativ

Og så tog danskerne straks ordet til sig. Allerede i valgåret 2007 blev det brugt over halvdelen af de gange hvor man havde brug for at omtale de uofficielle meningsmålinger ved valgstederne, og tendensen har holdt sig også her i 2009. Fra 0 til over 50 % på 2 år – ganske godt gået for sådan et langt ord.
Eksemplet viser at ikke alle slags engelske ord er lette at tilpasse til dansk, og at danskerne i sådanne situationer godt kan finde på at bruge et dansk alternativ. De skal bare vide at det findes.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.